Mette Vedsø

Det var angiveligt en leder i det svenske Bazar Masarin, 2016:2, Häst är bäst, der ansporede Mette Vedsø til at gå i gang med sin hesteroman. ”I dag möjliggör hästboksgenren för barn, och unga, en värld att gå in i och hitta redskap att skapa, eller hitta, en identitet”, står der i lederen, og det er i allerhøjeste grad det, som Mette Vedsø formår i sin roman.

Vi følger de to vidt forskellige 13-årige veninder Naja og Vanessa, men som bliver kaldt Taxa. De passer hver sin hest, der spiller ind med hvert sit gemyt. De taler sammen om det sjove, om det alvorlige og med de polske staldmænd, som ikke helt behersker det danske sprog. Naja kommer fra et pænt middelklassehjem, mens Taxa kommer fra højhusene. Najas mor har et let skjult ønske om at være bestemmende, mens Taxas mor er nærmest fraværende.

Taxa har fået menstruation, interesserer sig for drenge, ryger og er mere udviklet end Naja, og gennem små tegn mærker vi, at deres venskab afvikles – eller udvikles. Dette er smukt antydet af bogens tilrettelægger, som på omslaget og hen over siderne har en afblomstret mælkebøtte, hvis frø svæver af sted. Det er de frø, der enten forgår eller slår rod og bliver altdominerende. Vi bruger blomsten til at vise, hvor mange kærester vi har. Vi ved, at dens fnok flyver derhen, hvor vinden tilfældigt fører dem. Og vi ved, hvor uudryddelige de er. 

Mette Vedsø anvender et sprog, der er så enkelt og knapt, så præcist og antydende på samme tid, at man som læser nemt føler, at bogen er meget større, end den er, fordi der dukker så mange følelser og så megen medleven op fra rummet mellem linjerne.

Det er en poetisk og samtidig realistisk fortælling, der rykker læseren ud af den særlige tryghedszone, der findes, når man kender svarene. Her må man – sammen med hestene – være vidner til den ømhed og den usikkerhed, der findes i et venskab mellem to piger, der som udgangspunkt kun har hesteinteressen til fælles.

Dette er en bog, der giver hestelitteraturen den allerfineste plads i bogstalden! Men den er på samme tid en roman, der er langt mere end en hestebog; den sprænger hestebogsgenren.

Vi møder de to piger i ”en värld”, hvor de måske kan ”hitta redskap” til at finde sig selv. Og hvem ved – hinanden?