Øyvind Torvund

Øyvind Torvund
Photographer
Vegard Valde/Norden.org
Nomineret for værket “Willibald Motor Landscape”

Denne musik skaber overraskende sammenhænge mellem lyden af computerspil og folkemusik, motorvejsstøj og buestrøg, bilradioer og barokmusik. Ved at nærme sig det kunstige og det naturlige, det gamle og det nye, klassiske instrumenter og hverdagslyde med samme overskud, omsorg og præcision nedbryder komponisten de udtjente modsætninger mellem det eksperimentelle og det tilgængelige.

Musikken er fuld af referencer og samtidig dybt original. Det er, som om den forsøger at samle alle de lyde, der omgiver os, samtidig med at lytterne inviteres med indenfor, og musikerne får frihed til at forme materialet, uanset om de spiller på spraydåse eller klarinet. Willibald Motor Landscape udkom på cd i 2015 efter i en periode at være blevet fremført live på forskellige festivaler. På den måde er værket også et sjældent eksempel på en nyskrevet komposition, som er i løbende dialog med en udøvende og fortolkende praksis.