Ragnhildur Hólmgeirsdóttir

I ungdomsbogen Koparborgin (”Kobberstaden”, ikke oversat til dansk) (2016), der udspiller sig i det 16. århundrede, fortæller Ragnhildur Hólmgeirsdóttir historien om en dødsmærket by, der nærmest ligger i ruiner på grund af pest og korruption. Byens håb er børnene, men også de er præget af konflikterne, der har fundet sted. Koparborgin blev nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris i 2017. Villueyjar ("Forvildelsesøerne", ikke oversat til dansk) fra 2019 er en selvstændig roman, der foregår i samme sagnverden, blot nogle århundreder senere. Villueyjar blev nomineret til Fjöruverðlaunin, Kvindernes Litteraturpris, 2020 og er nomineret til Reykjavik Kommunes Børnebogspris.             

Villueyjar er en fantasyroman, der handler om Arilda, en pige på 14 år fra det nordeuropæiske kongedømme Eylönd (”Ølandene”) og hendes bror Maurice. Arilda er en genert, men passioneret og intelligent pige. De to søskende er forældreløse og bor derfor hos deres bedstefar på en herregård, men de stammer fra en ludfattig adelsslægt. Hvert efterår bliver børnene sendt til en ø, hvor der kun er én bygning, deres kostskole. Hvorfor er der ingen andre huse på øen? Hvorfor er det forbudt for børnene at gå på heden, og hvorfor bliver alle tavse, når nogen nævner den forsvundne Kobberstad?  

Oppe på heden gemmer der sig noget uhyggeligt, noget levende dødt og posthumant, der er ude efter Arildas og Maurices liv. Da bedstefaren dør, viser det sig, at de to søskende ingenting arver. Da de onde kræfter får ram på Maurice og han bliver indlagt på et hospital, ser Arilda derfor ingen anden udvej end at vende tilbage til øen. Hun er alene og uden en krone på lommen, og hun har ingen, hun kan stole på. Hun flygter.   

 Arildas fortælling er samtidig en fortælling om flygtningebørn, der må kæmpe for deres liv fra dag til dag. Al sikkerhed er kun kortvarig. Det eneste skjul, Arilda finder, er blandt en marginalgruppe, hvor hun får gode venner. Men gruppen har sine egne problemer at slås med, og de er også på flugt.   

Arilda og Maurice er børn, som ikke selv er skyld i forfølgelsen og tyranniet. Deres farligste forfølgere er levende døde, posthumane personer, der hader for meget til at kunne give slip på de levendes verden. Hvad skete der for dem? Børnene har en særlig tilknytning til det, de ikke har nogen anelse om, og de havner midt i en konflikt, de ikke forstår, fordi fortielse omgiver den historiske forbrydelse, det folkemord, som stadigvæk er tabubelagt. Da Arilda indser dette, beslutter hun sig for at indstille flugten og se hadet i øjnene.      

Ragnhildur Hólmgeirsdóttir er uddannet historiker og har været meget optaget af den diskrimination, der er fortiet i denne fortælling. Verdenshistorien er fuld af løgne og forbrydelser, som sejrherrerne ikke ønsker skal komme frem. Oprør kan derfor aldrig kun slutte på én måde.