Nominerede til Nordisk Råds filmpris 2019
De nationale juryer har nomineret følgende film til årets filmpris:
Vinderfilmen præsenteres den 29. oktober
Vinderen af Nordisk Råds filmpris 2019 afsløres den 29. oktober ved en prisceremoni i Stockholm i forbindelse med Nordisk Råds session. Præmien på 350.000 danske kroner deles ligeligt mellem filmens instruktør, manuskriptforfatter og producer.
Om Nordisk Råds filmpris
Nordisk Råds filmpris uddeles til en spillefilm, som er forankret i den nordiske kultur, har en høj kunstnerisk værdi, har udmærket sig i kraft af kunstnerisk originalitet og udgør et helstøbt værk.
Nordisk Råds filmpris blev uddelt for første gang i 2002 og uddeles hvert år sammen med de øvrige nordiske priser i litteratur og musik og for miljøarbejde. Nordisk Råds filmpris administreres af Nordisk Film & TV Fond.
Her kan du se Nordens bedste film til efteråret
Til efteråret vises de fem nominerede film ved følgende events rundt om i Norden:
- Love & Anarchy – Helsinki International Film Festival, 19.-28. september
- Bio Paradis, Reykjavík, 15.-20. oktober
- Cinemateket, Oslo, 25.-27. oktober
- Grand teatret, København, 27 oktober
- Best of Norden, Stockholm, 27.-28. oktober
Se program og information (nordiskfilmogtvfond.com)
Om Nordisk Råds priser
Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser: litteraturprisen, filmprisen, musikprisen, miljøprisen og børne- og ungdomslitteraturprisen. Formålet med Nordisk Råds priser er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og det nordiske miljøsamarbejde og at anerkende betydningsfulde kunstneriske og miljømæssige indsatser.