Nordic Bridges løber af stablen i Canada

18.09.19 | Nyhed
Nordic Bridges
Photographer
Harbourfront Centre

Marah Braye, adm. dir., Harbourfront Centre

De nordiske kulturministres kultursatsning Nordic Bridges kommer til at foregå i Canada i 2021. Canadiske kunstorganisationer inviteres nu til at indsende projektforslag til programmet, som varer i et år og afholdes fra kyst til kyst med det formål at fostre kulturel udveksling mellem de nordiske lande og Canada.

Nordic Bridges, som finder sted i hele 2021, sætter spotlight på nordisk kunst og kultur inden for en række discipliner. Hovedorganisationen, Harbourfront Centre i Toronto, som er et af Canadas førende tværfaglige kunst- og kulturcentre, går nu i gang med at udvælge projekter. Den administrerende direktør løfter en flig af sløret for, hvad der er i vente.

Nordic Bridges giver det canadiske publikum mulighed for at komme i kontakt med moderne nordisk kultur og idéer gennem kunst og optræden, som hylder alt det, vi har til fælles, og skaber nye oplevelser,” siger Marah Braye, administrerende direktør for Harbourfront Centre. “Programmerne giver mulighed for internationalt samarbejde og udvidelse af eksisterende programmer med fokus på Norden med udgangspunkt i fire centrale søjler: kunstnerisk innovation, tilgængelighed og inklusion, urbefolkningens perspektiv og resiliens.”

Programmerne giver mulighed for internationalt samarbejde og udvidelse af eksisterende programmer med fokus på Norden med udgangspunkt i fire centrale søjler: kunstnerisk innovation, tilgængelighed og inklusion, urbefolkningens perspektiv og resiliens

Marah Braye, adm. dir., Harbourfront Centre

Bæredygtighed højt på dagsordenen

Kunstnerisk innovation, minimering af CO2-fodaftrykket og en synliggørelse af kunst og kulturs rolle som vigtige byggesten i samfundet var vigtige faktorer, da de nordiske kulturministre i foråret valgte Canada som værtsland for den kommende fællesnordiske kultursatsning, Nordic Bridges.

 “Det er os en fornøjelse at præsentere Canada som vært for den næste fællesnordiske kultursatsning i 2021, og vi glæder os over det høje ambitionsniveau, ikke mindst hvad angår bæredygtighed, inklusion og udforskning af nye kunstneriske udtryk. Klimatiltag står højt på dagsordenen i hele verden, og vi tror på, at Nordic Bridges kan fungere som et forum for drøftelser om den æra, vi lever i, og styrke forholdet mellem indbyggerne i Norden og Canada”, siger Lilja Dögg Alfreðsdóttir, Islands minister for uddannelse, videnskab og kultur, på vegne af de otte nordiske kulturministre.

Klimatiltag står højt på dagsordenen i hele verden, og vi tror på, at Nordic Bridges kan fungere som et forum for drøftelser om den æra, vi lever i, og styrke forholdet mellem indbyggerne i Norden og Canada

Lilja Dögg Alfreðsdóttir, Islands minister for uddannelse, videnskab og kultur

Lokal forankring er nøglen til succes

Lokal forankring i stærke kunstinstitutioner og de nordiske diplomatiske repræsentationer i udlandet har haft afgørende betydning for de tidligere satsningers store succes, og det gælder også Nordic Bridges.

Det berømte Harbourfront Centre og dets canadiske partnere i hele landet har som mål at indgå partnerskaber med kulturelle aktører i de nordiske lande og bygge bro til forskellige netværk og steder.

De nordiske ambassader i Canada spillede en afgørende rolle for, at Canada endte med at blive vært for den nordiske kultursatsning 2021, og de nordiske ambassadører udsendte følgende udtalelse:

“De nordiske ambassader i Ottawa glæder sig til at samarbejde med Harbourfront Centre og partnere i hele Canada. Projektet sætter spotlight på moderne nordisk kultur og kunstnerisk innovation, sikrer nordiske kunstnere værdifulde kontakter og muligheder og giver det canadiske publikum en række unikke oplevelser. Denne kultursatsning vil synliggøre, at kultur og kunstnere spiller en central rolle for at bygge bro mellem samfund baseret på frihed, ligestilling, inklusion og bæredygtighed.”

Hold dig opdateret

Få alle nyheder og opdateringer fra Nordic Bridges ved at følge #NordicBridges og følgende handles: