Ny rapport: Disse naturbaserede løsninger kan gavne både klima og biodiversitet

03.05.21 | Nyhed
Foto af naturområde med træer
Photographer
Anne Nygard - Unsplash.com
Cirka 25 % af den menneskeskabte udledning af CO2 skyldes udnyttelse og omlægning af naturområder til især landbrug, skovbrug og bebyggelse. En ny rapport finansieret af Nordisk Ministerråd har identificeret en række løsninger, der gavner både den truede biodiversitet og samtidig imødegår klimakrisen.

Verden står over for to store globale bæredygtighedskriser, nemlig tabet af biodiversitet og klimaændringer. En ny rapport, udarbejdet af de danske universiteters kontor for det internationale biodiversitetespanel, IPBES, samt Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, og finansieret af Nordisk Ministerråd, kommer med en række anbefalinger til hvordan bevaring og genoprettelse af naturområder kan være med til at løse begge udfordringer.

Kort fortalt skal der vand på drænede moser og skovene skal have lov at gro og blive gamle.

Lars Dinesen, specialkonsulent IPBES Danmark

Vild natur er en del af løsningen på klimakrisen

Forskerne bag rapporten har gennemgået en række cases fra de nordiske lande og fundet frem til de indsatsområder, hvor både biodiversiteten styrkes og drivhusgasudledningen mindskes.

”Kort fortalt skal der vand på drænede moser og skovene skal have lov at gro og blive gamle,” forklarer Lars Dinesen, specialkonsulent hos IPBES Danmark.

”Vores kortlægning viser, at bevarelse og genopretning af naturlige økosystemer, som moser og skove, afgørende for biodiversitet og vigtige for klimaet. Det vil sikre vigtige levesteder for mange truede arter, mens økosystemernes naturlige optag og lagring af CO2 vil modvirke klimaforandringer,” supplerer Anders Højgård Petersen. specialkonsulent. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Globe Institut, Københavns Universitet.

Mere vand i en jysk højmose har reduceret CO2 udledningen med 10.500 tons per år

Rapporten beskriver blandt andet genopretningsprojektet i Lille Vildmose i Danmark – en af nordeuropas største højmoser og den største tilbageværende aktive højmose i Danmark. Det bevarede areal på 21 km2 svarer dog kun til en-tredjedel af det oprindelige moseareal, mens resten er ødelagt af bl.a. afvanding og tørvegravning.

I Lille Vildmose har man sikret en naturlig høj vandstand i den bevarede aktive højmose og genoprettet højere vandstand i en stor del af de ødelagte mosearealer. Det har resulteret i en reduceret CO2-frigivelse anslået til 10.500 tons per år og betydet en væsentlig forøgelse af biodiversitetsværdierne i et unikt naturområde.

Andre eksempler er naturgenopretning i 35 svenske moser og muligheden for genopretning af 20.000 km2 drænede moseområder i Finland på arealer hvor skovdrift ikke længere er rentabel samt genetableringen af nationalt næsten udslettede skovtyper i Norge og Island. Rapportens eksempler og generelle fokus flugter med EU's Biodiversitetsstrategi for 2030, som Danmark og de øvrige EU-lande tilsluttede sig i oktober 2020. Således er 25 % af EU-budgettet i forvejen afsat til klimaindsatsen, og i strategien forventes det, at en betydelig del heraf skal investeres i naturbaserede løsninger.

Ti anbefalinger til politiske initiativer

Forskerne kommer desuden med ti bud på politiske initiativer baseret på de otte cases, den videnskabelige litteratur generelt samt en gennemgang af de nuværende politiske aftaler.

  1. Genopretning af naturen giver en fremragende mulighed for de nordiske lande til at tilpasse sig og tage føringen med at opfylde internationale biodiversitets- og klimapolitiske mål gennem naturbaserede løsninger.
  2. Et stop for nye dræningsaktiviteter i sumpe er afgørende for at bevare naturlige kulstoflagre og bevare biodiversiteten.
  3. Nordiske lande kan forhindre emissioner af kuldioxid og igangsætte langvarig genopretning af biodiversitet ved at genbefugte drænet sump og tørvemose inklusive områder, der i øjeblikket anvendes til landbrug, skovbrug eller tørvudgravning.
  4. Streng beskyttelse af eksisterende gamle vækstskove ved udelukkelse af skovbrug vil beskytte vigtig biodiversitet og bidrage til afbødning af klimaændringer gennem bevarelse af naturlige kulstoflagre.
  5. Gendannelse af skovøkosystemer, der giver dem mulighed for at udvikle sig mod naturlige gamle vækstskove, er afgørende for bevarelse af biodiversitet og bidrager til afbødning af klimaændringer og økosystemets modstandsdygtighed.
  6. Bevaringsaktioner i forvaltede skove kan være en supplerende mulighed, som er betydeligt mindre effektiv til bevarelse af biodiversitet, men med potentialet til at opnå eller bevare de mulige klimafordele og økonomiske afkast fra skovbrug.
  7. Forbedret dokumentation af drivhusgasdynamikken og biodiversiteten i intakte og gendannede økosystemer, helst på samme sted, er afgørende for at udvikle informerede og effektive naturbaserede løsninger og strategier.
  8. Planlægning af store arealer øger effektiviteten og letter både lokale og overordnede synergier mellem bevarelse af biodiversitet og afbødning af klimaændringer.
  9. Forbedrede nationale mekanismer til rådgivning og formidling af resultater af videnskabelig forskning om biodiversitet og klimaændringer vil forbedre beslutningstagning og offentlig debat.
  10. Ambitiøse tværsektorielle og tværfaglige politikker kan lette en bredere anvendelse af omkostningseffektive naturbaserede løsninger til at imødegå udfordringerne med biodiversitet og klima.