Unge ser regeringer og FN som ansvarlige for at løse naturkrisen – men vil bidrage
Krisen for naturen er strøget helt til tops over bekymringer for fremtiden side om side med klimaforandringerne. FN har advaret om en biodiversitetskrise, som er så alvorlig, at den truer vores adgang til fødevarer, ren luft og drikkevand.
En helt ny undersøgelse viser, at de unge har omfattende viden om og et stort engagement i denne krise.
"Vigtigt signal"
82 procent af respondenterne er "meget bekymrede" over tabet af biologisk mangfoldighed.
– Resultatet af vores undersøgelse viser tydeligt, at de unge er bekymrede for biodiversiteten og naturen, og at vi er villige til aktivt at gøre noget for at stoppe dens tilbagegang. Det er et vigtigt signal at sende til de nordiske beslutningstagere, siger Emma Susanna Turkki, som er dansk repræsentant for Nordic Youth Biodiversity Network og har været med til at udarbejde undersøgelsen.
Knytter biologisk mangfoldighed til klimakrisen
81 procent svarer, at den biologiske mangfoldighed frem for alt er vigtig for at forhindre klimaforandringer.
73 procent ser den som en grundlæggende forudsætning for mad, vand og beskyttelse, som altså er truet af det hastige tab af arter og økosystemer.
Respondenterne fik mulighed for at rangordne, hvor stort et ansvar forskellige aktører (FN og EU, nationale regeringer, kommuner, private virksomheder og organisationer i civilsamfundet) har for at sikre en bæredygtig fremtid.
Respondenterne gav et "meget stort ansvar" til nationale regeringer (76 procent) og internationale organisationer såsom FN og EU (71 procent).
Svarene skal lægge pres på FN
Resultaterne fra undersøgelsen skal anvendes til at formulere krav til den kommende globale aftale om biologisk mangfoldighed.
Visse af spørgsmålene undersøger de unges støtte til nogle af de vigtige valg, som er afgørende for FN-forhandlingerne om nye mål for biologisk mangfoldighed. Det handler blandt andet om, hvordan tiltagene i den opdaterede aftale skal finansieres, og hvorvidt aftalen skal være juridisk bindende.
Støtte til solidarisk finansiering
Halvdelen af respondenterne foretrækker, at de rigere lande betaler mere, og 36 procent svarede, at miljøfarlige virksomheder skal have det økonomiske ansvar.
På baggrund af svarene i undersøgelsen og en lang række workshops i alle de nordiske lande har en gruppe unge skrevet et udkast til et "Position Paper" med krav til FN-forhandlingerne og de nordiske regeringer – et udkast, som nu skal drøftes på en digital Townhall og sendes til høring i ungdomsorganisationer.
Ikke nok med klapsalver
Resultatet viser også en stor parathed blandt de unge til at ændre livsstil og mindske deres forbrug af tøj (90 procent af respondenterne), kød (85 procent) og eksotiske fødevarer, at reparere i stedet for at kassere mobiltelefoner og computere samt at købe mere brugt.
79 procent af respondenterne støtter udsagnet om, at de unge skal involveres i politiske beslutninger angående miljøet.
– Flere og flere lande er begyndt at fremhæve, hvor vigtigt de unges engagement er. Men der skal mere til end at lytte til os og klappe ad vores ord. Vi har brug for konkrete forslag og handling, som rent faktisk kan sikre, at de unge kan være en del af beslutningsprocessen og gennemførelsen, når aftalen er på plads, siger Gustaf Zachrisson, som er studerende og svensk repræsentant for Nordic Youth Biodiversity Network.
FAKTA Sådan blev undersøgelsen gennemført:
Spørgeundersøgelsen er udarbejdet af en gruppe unge i Norden, som er organiseret i netværket Nordic Youth Biodiversity Network med støtte fra Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd.
Undersøgelsen blev distribueret til unge mellem 13 og 30 år med hjælp fra ungdoms- og miljøorganisationer i Norden. Den blev besvaret af 2.200 miljø- og klimainteresserede unge i alle de nordiske lande i løbet af marts.
FAKTA De besvarede undersøgelsen:
- Af de 2.268 respondenter kom 787 fra Danmark, 512 fra Sverige, 37 fra Færøerne, 265 fra Norge, 541 fra Finland, 64 fra Island, 16 fra Åland og 12 fra Grønland.
- 70 procent af respondenterne er kvinder, og 30 procent er mænd.
- 72 procent af respondenterne har en universitetsuddannelse eller studerer på dette uddannelsesniveau. 24 procent har en gymnasial uddannelse eller studerer på dette uddannelsesniveau.
- 40 procent af respondenterne bor i en storby, 33 procent på landet eller i en lille by.
PRESSEKONTAKT :
Gustaf Zachrisson, studerende og svensk repræsentant for Nordic Youth Biodiversity Network
Emma Susanna Turkki, studerende og dansk repræsentant for Nordic Youth Biodiversity Network: emmaturkki@gmail.com og
Anna Rosenberg, kommunikationsrådgiver i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd
Tlf.: +45 29692941 e-mail: annros@norden.org
