Bertel Haarder (Indlæg)

Tak,fru præsident. Folketinget har enstemmigt besluttet, at vi vil have en aftale med den danske regering om grænsehindringer, og vi har nedsat en arbejdsgruppe, som i sidste uge fik det første oplæg fra regeringen. Vi er ikke tilfredse, men vi arbejder videre i en positiv stemning. Skal vi have resultatet, kræver det en stærk politisk vilje og gennemslagskraft, og det kræver opbakning fra statsministrene. Vi skal ikke spørge vores embedsmænd om, hvorfor der er disse grænsehindringer. Vi skal i stedet for spørge: Hvordan kan de ændres og fjernes? Hvis der er politisk vilje til det, må vi træffe beslutninger, når vi ser konsekvenserne.

Det drejer sig om borgernes frie bevægelighed, og det drejer sig om hindringer for økonomisk vækst. Jeg vil foreslå en statusredegørelse næste år – ikke med hensigter, men med resultater. Og derfor er jeg meget glad for Alexander Stubb og samarbejdsministrenes meddelelse om, at statsministrene vil komme med en deklaration næste år, men successen afhænger jo af, hvorledes indholdet er i den deklaration, for vi kan ikke længere nøjes med gode ord. Det er konkret handling, der skal til.

I kanten af dette emne har vi jo alt muligt andet, som man godt kan kalde grænsehindringer. Jeg tænker på den helt nye rapport om adgang til nabolandes tv. Der foreslås i slutningen af den rapport en harmonisering af copy right-lovgivningen og rettighedsdeklarering samt fælles digitale standarder. Det lyder som noget rigtig fornuftigt.

Så kan jeg ikke lade være med at slutte med at nævne, at når vi skal bekæmpe nye grænsehindringer, bliver vi også nødt til at fæstne blikket på den norske samarbejdsminister og spørge: Hvad er det nu for noget med nye hindringer for danske blomster i Norge? Har nordmændene virkelig ikke råd til at købe danske blomster? Men det er en helt anden debat, som jeg ved også vil blive rejst på anden vis. Tak fru formand.