Lønmedarbejder til Økonomiafdelingen i Nordisk ministerråd

Vi søger en lønmedarbejder til Nordisk Ministerråds Sekretariat, som vil være med til at skabe rammerne for at realisere ministerrådets overordnede vision for 2030: Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Økonomiafdelingen består af 16 engagerede kolleger fra hele Norden, som arbejder med forskellige opgaver indenfor økonomi- og projektforvaltning. Vi vægter frihed under ansvar og tonen i afdelingen er uformel.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af Finansteamet i Økonomiafdelingen, hvor dine opgaver og ansvar som lønmedarbejder primært vil omfatte:
  • Udbetaling af løn
  • Bogføring af løn
  • Øvrige lønrelaterede opgaver
  • Økonomisk opfølgning på lønområdet.

Dine kvalifikationer
Vores lønmedarbejder stopper med udgangen af januar 2022, og derfor har vi brug for en erfaren lønmedarbejder.

Vi ser gerne, at du har:
  • Akademisk treårig uddannelse (svarende til bachelorniveau), der er relateret til økonomi og bogføring, en uddannelse som regnskabsmedarbejder eller tilsvarende kompetencer, som du har tilegnet dig gennem erhvervserfaring.
  • Erfaring med lønopgaver er et krav og erfaring fra en offentlig organisation er en fordel.
  • Erfaring med at arbejde i Lessor og/eller Unit4 er en fordel.
  • Stærke kundskaber i Excel.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og systematisk, overholde deadlines, samt er god til at yde løbende service til organisationen.
     
Verdens mest bæredygtige og integrerede region
Nordisk Ministerråd er sammen med Nordisk Råd kernen i det officielle nordiske samarbejde. Sekretariatet består af tre ansvarlige afdelinger samt generalsekretærens kontor, en kommunikationsafdeling, en afdeling for HR, administration og jura samt en økonomiafdeling. Nordisk Ministerråds sekretariat ligger i Nordens Hus midt i København sammen med Nordisk Råds sekretariat og Nordisk Kulturfonds sekretariat og har omkring 130 ansatte.

For mere information, se www.norden.org.

Arbejde i et internationalt miljø med motiverede medarbejdere fra hele Norden
Vi tilbyder et udviklende og meningsfuldt arbejde i et nordisk og internationalt miljø. Stillingen er som lønmedarbejder på lokale vilkår i to år.
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte seniorrådgiver Tomas Knightley på tomkni@norden.org eller afdelingschef Gerner Oddershede på gerodd@norden.org. Vil du vide mere om ansættelsesvilkår, kan du kontakte hr@norden.org.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
 
 

Information

Titel

Lønmedarbejder til Økonomiafdelingen

Organisation

Nordisk Ministerråds sekretariat

By

København

Ansøgningsfrist

08-12-2021 23:59

Ansættelsesvilkår

Lokale vilkår

Stillingskategori

Projektmedarbejder

Kontaktpersoner

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte seniorrådgiver Tomas Knightley på tomkni@norden.org eller afdelingschef Gerner Oddershede på gerodd@norden.org. Vil du vide mere om ansættelsesvilkår, kan du kontakte hr@norden.org