11. Bertel Haarder (Replik)

Tak, formand. Og tak til statsministrene for gode ord og engagement. I Midtergruppen vil vi gerne bidrage til handling. Vi vil gerne udnytte det vindue, som NATO-ansøgningerne har åbnet for os. Vi vil gerne forstærke og formalisere udenrigs-, forsvars- og beredskabssamarbejdet. Og det sidste nævner jeg, så vi kan undgå meningsløse grænselukninger i fremtiden.

Vi ønsker en revision af Helsinkiaftalen. Vi vil bryde konsensusprincippet, så det ikke skal være den, som vil mindst, der bestemmer mest.

Norges statsminister talte om, at Norden skal lede i Sharm el-Sheik, når det gælder klimaet. Helt rigtigt! Det skal vi også i EU med Norge og Island i ryggen. Vi skal bidrage til ledelse der og bidrage til at udfylde det tomrum, som desværre er opstået efter brexit. Tak.

Information

Speech number
11
Speech type
Replik
Speaker role
Midtergruppen
Speech statuses
Waiting for transcription
Date