Nordisk Ministerråds sekretariat søger en studentermedhjælper til teamet der arbejder med kultur- og mediepolitik
Teamet er en del af Afdelingen for ligestilling, internationalt samarbejde, naturressourcer og kultur. Afdelingen består af i alt 24 nordiske medarbejdere, hvoraf kulturteamet udgøres af 3,5 seniorrådgivere, 1 koordinator og 1 studentermedhjælper.
Teamet arbejder med at udforme forslag til, implementere og følge op de nordiske kulturministrenes fælles initiativer. Det indebærer både styring af fem nordiske kulturinstitutioner, opfølgning af kulturstøtteprogrammer, såvel som nye og tidsbegrænsede, kulturpolitiske initiativer, såsom profilering af nordisk kultur i udlandet, indsatser for at børn og unge kan være mere delagtige i kultur i hele Norden eller for at fremme demokratisk dialog online. Sektoren igangsætter løbende kultur- og mediepolitiske satsninger, som sætter fokus på aktuelle problemstillinger i samfundet.
Vi samarbejder om de daglige opgaver både i teamet og som afdeling. Gode eksempler på dine kommende arbejdsopgaver er:
- Opdatere og vedligeholde projektporteføljer og -oversigter.
- Kvalitetssikre dokumenthåndtering i vores dokumenthåndteringssystem.
- Udarbejde nyhedsbrev, redegørelser, notater, og hjælpe med at tilrettelægge og hjælpe til praktisk forud for konferencer, arrangementer samt interne og eksterne møder.
- Opdatere hjemmesider og intranet med nyheder, navneoplysninger, fagligt indhold mv.
- Diverse selvstændige opgaver som du og teamet bliver enige om i fællesskab.
Forventninger til dig
Vi ser helst at dit studie ligger indenfor kultur- eller medieområdet, samt at du har mindst nogle år tilbage af dit studie.
Du skal have gode egenskaber i Word, Excel, PowerPoint og informationssøgning. Kendskab til dokumenthåndteringssystemer og økonomisystemer er en fordel, men ikke et krav. Stillingen indeholder en betydelig andel administrative opgaver, så det er vigtigt at du har det ok med denne type arbejde.
Du må gerne have erfaring med eksempelvis nordisk samarbejde eller politisk arbejde, men det er ikke et krav.
Det er vigtigt, at du er ansvarsfuld, pligtopfyldende og serviceminded. Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og vi ønsker at du selv kan tage initiativer i dit arbejde. Endvidere ser vi gerne at du er nysgerrig og at du tør udfordre dig selv hos os.
Sekretariatets arbejdssprog er dansk, norsk og svensk, så du skal beherske et af disse tre sprog både skriftligt og mundtligt. Du forventes desuden at have gode sprogkundskaber i engelsk både skriftligt og mundtligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 10-15 timer pr. uge fordelt over to faste dage om ugen. Du skal regne med ekstravagter i spidsbelastningsperioder. Der aflønnes pr. timebasis.
Vi opfordrer studerende fra alle de nordiske lande til at søge stillingen.
Praktiske informationer
Ansøgningsfrist er 15. september 2023 kl. 23.59.00. Stillingen ønskes besat så snart som muligt.
Du kan læse mere om Nordisk Ministerråd og afdelingens fagområder på www.norden.org.
Yderligere spørgsmål til stillingen kan sendes til Jesper Nickelsen på jesnic@norden.org.
Arbejdsstedet er Nordens Hus, Ved Stranden 18, 1061 København K, Danmark.
Information
Titel
Studentermedhjælper til teamet der arbejder med kultur- og mediepolitik
Organisation
Nordiska ministerrådets sekretariat
Stad
København
Ansökningens sista datum
2023-09-15 23:59
Anställningsvillkor
Student
Jobb kategori
Studentmedhjälpare
Kontaktpersoner
Spørgsmål til stillingen kan sendes til Jesper Nickelsen på jesnic@norden.org