Sisältöä ei ole saatavilla valitsemallasi kielellä, joten se näytetään kielellä Danish.

Konkurrenceudsættelse: Kontrakt om evaluering af Clearingcentralen under Nordens Velfærdscenter

15.03.24 | Tukimahdollisuudet
Det er overordnet formålet med evalueringen af Clearingcentralen, at den kan anvendes til at udvikle vidensdeling under Integrationsprogrammet i 2025-2027 og til at styrke relevans og effekt af det kommende integrationsprogram, herunder hvordan vidensdeling om virkningsfuld integration i Norden bedst sikres, sådan at evalueringen også kommer de relevante aktører til gode. Evalueringen skal give et samlet billede af Clearingcentralens aktiviteter og resultater samt give forslag til konkrete løsninger, der vil kunne sikre fokuseret videndeling om integration af flygtninge og indvandrere i Norden.

Tietoja

Kategoria
Julkiset hankinnat
Määräaika
Ke, 2024/04/17 - 12:00
Aiheeseen liittyvä organisaatio
Budjetti
Der kan maksimalt afgives tilbud på en pris for evalueringen på DKK 350. 000 ekskl. moms.

Evalueringen i form af en rapport forventes at omfatte:

-  Redegørelse for Clearingscentralens aktiviteter og resultater og overblik over, hvad der er opnået siden clearingcentralens oprettelse, og om formulerede målsætninger nås.

-  Efterspørgsels-/målgruppe-analyse, m. redegørelse for hvilke målgrupper der har hvilke behov for vidensudveksling, på hvilken baggrund der udarbejdes anbefalinger til prioriteringer og ændringer.

- Indhentning eller indsamling af viden om, hvilke specifikke temaer og undertemaer målgrupperne efterspørger og i hvilke formidlingsformer og kommunikationskanaler.

- Kortlægning af Clearingcentralens udviklingspotentiale.

- Forslag  til en formidlings- og kommunikationsstrategi og dermed et fundament for, at Clearingcentralen skaber nordisk nytte i en kommende programperiode.

- Konkrete anbefalinger om løsninger med henblik på at sikre fokuseret videndeling om integration af flygtninge og indvandrere i Norden.

Meld din interesse

Ota yhteyttä