347. Eva Kjer Hansen (Indlæg)

Vi har mange fælles værdier. Vi har rigtig mange sager, hvor vi er enige om hvad der skal ske, og vi er ambitiøse med vores fælles nordiske udgangspunkt. Og de ambitioner, vi har, går jo også ud på, at vi skal have det her gennemført i større sammenhænge, og der, hvor mange af tingene rækker ud over vores grænser, ved vi godt, at det betyder noget, om vi kan få det igennem i EU.

Der mangler vi en platform. Vi mangler en platform, som gør os mere opmærksomme på, når der sker noget i EU-sammenhæng, og som gør, at vi tidligt får snakket med hinanden om, hvad den nordiske interesse for os parlamentarikere kan være i det her. Det kan være, at Europa-Parlamentet vil lave en ny strategi på området vedrørende Arktis; det kan være Kommissionen, der har forslag på vej vedrørende cirkulær økonomi; det kan være, at noget om det digitale indre marked kommer på dagsordenen; det kan være arbejdsmarkedsforhold, som vi har siddet og drøftet i et udvalg. Der er så mange initiativer, der bliver taget på europæisk niveau, og vi anerkender i vores nationale parlamenter, i Ministerrådet, at vi skal spille en stærkere rolle på europæisk plan.

Der er det så, jeg ikke begriber, hvorfor vi som parlamentarikere ikke synes, at det forum, vi har sammen her, også skal spille en stærkere rolle. Vi har drøftet det her i mange år. Der har forslag tidligere; der har været forslag om store kontorer med mange medarbejdere, og der har været forskellige modeller. Det, der ligger på bordet nu, er jo et kompromis. Så kan man godt sige: Ha! Hvad kan én tjenestemand gøre af forskel i forhold til at informere os? Vedkommende vil kunne gøre rigtig meget – og især hvis det bliver en kvinde. Det har vi oplevet i de nationale parlamenter, altså at vi netop kommer tidligere på banen, når vi har nogle, der gør os opmærksomme på de emner, der er væsentlige.

Så derfor er det nu, kære kollegaer, tid til at handle og vise, at vi reelt vil noget på EU-siden.