Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku .

På vej til Nordisk Råds session: Det nordiske samarbejde i fuld vigør

Om få dage samles et stort antal nordiske parlamentarikere og ministre til Nordisk Råds 69. session i Helsingfors i Finland. I tre dage diskuterer de sager af fælles interesse – lige fra miljø og bæredygtighed til kultur, innovation og uddannelse.

Det er helt unikt. Intet andet sted i verden findes et regionalt samarbejde, hvor parlamentarikerne låner et af landenes parlament – i år Finlands ny-renoverede Rigsdag – for at debattere med hinanden og med hinandens regeringer og statsministre.

Når de nordiske statsministre ved sessionens start går på talerstolen og stiller op til topmøde debat med Nordisk Råd, så er temaet i år ”Norden som verdens mest integrerede region”. Det er nemlig statsministrenes fælles vision for Norden. Det er en ambitiøs vision, som har sit fundament i de store resultater fra samarbejdets første tid, hvor vi fik en pasunion, socialkonvention og et fælles nordisk uddannelses- og arbejdsmarked. De store beslutninger betyder, at nordiske borgere frit kan flytte mellem de nordiske lande, bosætte sig, studere, finde arbejde og fortsat have trygheden i den nordiske velfærdsstat hvis de får behov for hjælp.

Men kigger vi fremad, så skal der mere til for at fastholde et tæt integreret Norden. Nordisk samarbejde skal som i samarbejdets ungdom fortsat levere konkrete og ambitiøse resultater. Det er ikke nok at være en god debatarena.

Jeg er glad for at kunne sige, at vi er godt i gang med at udvikle samarbejdet – så vi igen kan levere den slags resultater. Lad mig give nogle eksempler:

Vi har i år etableret et ad hoc ministerråd for digitalisering, som skal styrke nordisk samarbejde på dette felt. Ikke bare i Norden men i hele den nordisk-baltiske region. Jeg tror, vi alle er klar over, at evnen til at følge med den digitale udvikling vil være afgørende for, hvordan vi klarer os i en global verden. Hver for sig er de nordiske lande små. Men sammen er vi førende i verden. Ved et nordisk (og nordisk-baltisk) samarbejde udnytter vi vores førerposition til at gå forrest i realiseringen af et digitalt indre marked og i udviklingen af en sammenhængende digital infrastruktur.  Her er et kæmpe potentiale – men det realiseres selvfølgelig kun hvis landene er villige til at investere i samarbejdet.

De nordiske borgere er nok sjældent klar over det. Men nordisk samarbejde er faktisk involveret, hver gang vi tænder for vort komfur eller vor kaffemaskine

Det samme gælder det nordiske energi-samarbejde. De nordiske borgere er nok sjældent klar over det. Men nordisk samarbejde er faktisk involveret, hver gang vi tænder for vort komfur eller vor kaffemaskine. Det fællesnordiske el-marked betyder, at vi udnytter vore respektive styrker – vandkraften i Norge fungerer fx som batteri når det ikke blæser i Danmark – og det er en fordel for os alle sammen, for det betyder, at vi får billigere og mere bæredygtig energi.

Den globale klimaaftale fra Paris og EU’s energiunion vil sætte fart på det grønne skifte – og betyde at konkurrencen på dette felt øger i en grad, som vi ikke har set tidligere. Også her bliver vi små spillere hver for sig – men ved at samarbejde kan vi forblive en førerregion, hvad gælder grøn energi. Det er en stor fordel for nordiske virksomheder. Igen et kæmpe potentiale, hvor nordisk samarbejde er løftestangen til at nå de ambitiøse nationale planer for grøn omstilling.

Vores omverden har for længst opdaget det store potentiale, som ligger i Norden som region. Den internationale interesse for Norden har aldrig været større. Der bliver fx lyttet, når de nordiske miljøministre enes om en fælles erklæring om fortsat nordisk klimalederskab, som de gjorde på deres møde i Oslo i maj. Og den internationale interesse er stor, når statsministrene lancerer et fælles initiativ for at sprede gode nordiske løsninger på globale samfundsudfordringer som fx bæredygtig byudvikling og ligestilling på arbejdsmarkedet, som de har gjort det i initiativet ”Nordic Solutions to Global Challenges”.

Det samme gør sig gældende for de nordiske borgere. De bakker op om nordisk samarbejde, og de vil have mere.

Så der er god grund til, at investere i nordisk samarbejde.

I lyset af de senere års udvikling har jeg faktisk stor tiltro til, at de nordiske regeringer vil tage udfordringerne op og forfølge det store potentiale. Det har de vist ved gennem de senere år at reformere Nordisk Ministerråd. Og ved de mange nye initiativer til et tættere nordisk samarbejde om alt lige fra integration af indvandrere til højtspecialiseret behandling og sjældne diagnoser på sundhedsområdet og bekæmpelse af plast i havet og fremme af bæredygtighed i både tekstilproduktion og -forbrug i miljøsektoren.

Allerede i næste uge lægger jeg flere forslag om tættere nordisk samarbejde på bordet, når nordiske ministre mødes. Det gælder bl.a. samarbejdet om bekæmpelse af grænsehindringer og fremme af mobilitet i Norden og om finansieringsmuligheder for nye grønne virksomheder i Norden. Og vi vil i de kommende måneder anvise nye muligheder for tættere nordisk samarbejde om bl.a. miljøspørgsmål, socialområdet og om lovgivningsarbejde generelt.

Der er masser at tage fat på. Vi er klar. Selvom nordisk samarbejde snart har 70 år på bagen, er det ikke på vej på pension. Tværtimod er det i fuld vigør.