224. Jenis av Rana (Indlæg)

Upplýsingar

Speech type
Erindi
Speech number
224
Person
Speaker role
Midtergruppens talsperson
Date

Tak, fru præsident.

Og tak til Martin Kolberg for nogle gode ord, selv om jeg ikke var enig i alting. 

Den 1. oktober 2017 stemte flertallet i Catalonien ja til uafhængighed af Spanien. Derfor erklærede parlamentet i Catalonien, at Catalonien er uafhængigt at Spanien, men det fik Spainen til at opløse Cataloniens parlament og inddrage Cataloniens selvstyre og fængsle flere ledende politikere. Det skete bl.a. for den forhenværende formand for det catalonske parlament, Carme Forcadell, som nu har været fængslet i mere end et halvt år. Og Carles Puigdemont, Cataloniens afsatte præsident, lever i eksil for at undgå at blive fængslet.

Da jeg for 1 år siden blev spurgt, om jeg ville være med til at fremsætte det forslag, som vi skal stemme om i dag, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg sagde ja, fordi det er et forslag, som vedrører demokratiet. Man foreslår, at Nordisk Råd rekommanderer Nordisk Ministerråd at tage skridt til at finde et kompromis og en forhandlingsløsning for den catalonske krise, som er i Europa. Det drejer sig om demokratiet og om at beskytte denne så dyrebare skat, som vi har arvet fra vores forfædre. Vi må altid og alle steder forsvare demokratiet, og derfor var det så godt at høre statsministrene, som alle betonede dette i går. Derfor er skuffelsen des større i dag over præsidiets betænkning, hvor man vælger den letteste vej og vasker hænder og gemmer sig under fine politisk korrekte ord om at - og jeg citerer - man anser det for at falde uden for Nordisk Ministerråds mandat at skulle have en rolle i Catalonienkonflikten. Derfor spørger jeg: Er det et fast princip? Er det aldrig sket før, f.eks i forbindelse med Hviderusland, Mellemøsten eller Baltikum, bare for at tage nogle eksempler? Tak.