334. Christian Juhl (Indlæg)

Upplýsingar

Speech type
Erindi
Speech number
334
Speaker role
Nordisk Grønt Venstre
Date

Jeg synes, det er et meget sympatisk forslag, for der kommer meget skidt fra EU, som begrænser vores muligheder for et nordisk samarbejde og især også nogle gange er med til at fremme grænsehindringer.

Men i debatten i præsidiet var der jo også mange realistiske vurderinger af, at det er et meget, meget omfattende arbejde at sætte i gang, og det er vel derfor, vi er endt med et forslag, som nu skal udrede muligheden.

Det er jo et relativt stort administrativt apparat, vi skal sætte op i Norden, og det arbejde, det skal udføre, bliver måske gjort i de enkelte lande i dag, og derfor vil det jo være ganske urealistisk, at man, når flertallet har skåret hårdt ned på Nordisk Råds øvrige aktiviteter, så nu vil til at risikere at koncentrere nogle af vores få midler til det her udledningsarbejde. Det bør foregå i medlemslandene, eller også bør flertallet i Nordisk Råd være med til at sikre, at vi får nogle flere penge at arbejde med, for ellers er det ganske urealistisk. .