Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danska.

Forsikringer i Finland

Vakuutukset Suomessa
Her kan du læse om forsikringer i Finland.

Forsikringer

Ud over de obligatoriske socialforsikringsafgifter (bl.a. pensionsforsikring og sygeforsikring), som er en del af socialforsikringen, findes der mange andre forsikringer i Finland, herunder trafik-, bil- og indboforsikring. For eksempel kræves det ofte, at man har en indboforsikring, hvis man skal leje en bolig. Alle, som ejer et motorkøretøj, har pligt til at have en trafikforsikring, men bilforsikringen (den såkaldte kaskoforsikring) er frivillig.

De fleste forsikringsselskaber tilbyder ikke livsforsikringer til personer, som opholder sig midlertidigt i Finland. Den forsikrede skal være permanent bosat og socialt sikret i Finland. Derimod kan personer, som bor midlertidigt i Finland, normalt tegne en indboforsikring. De gældende vilkår defineres af forsikringsselskabet og ikke af lovgivningen. Derfor skal du kontakte forsikringsselskabet for yderligere information.

Du kan blandt andet finde følgende forsikringsselskaber i Finland If, LähiTapiola, Pohjola, Fennia og Folksam.

Private sygeforsikringer

Som supplement til Folkpensionsanstaltens sygeforsikring tilbyder de private forsikringsselskaber frivillige sygeforsikringer, som kan give større økonomiske ressourcer til behandling end den lovfæstede sygeforsikring. Forsikringen skal altid tegnes i det land, hvor du er socialt sikret. Hvis du har brug for en forsikring, som svarer til de private forsikringer i forbindelse med et midlertidigt ophold i udlandet, er det eneste brugbare alternativ en rejseforsikring.

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er upplýsingaþjónusta Norrænu ráðherranefndarinnar. Við gefum upplýsingar til fólks sem vill flytja, vinna, stunda nám, leita styrkjum eða hefja rekstur í öðru norrænu landi.
Leitaðu að skrifstofu Info Norden hérna