Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danska.

Udstationerede medarbejdere fra Finland

Lähetetyt työntekijät
I dette afsnit kan du finde yderligere information om udstationerede medarbejdere, det vil sige medarbejdere som er midlertidigt udsendt til udlandet af en finsk arbejdsgiver.

Arbejdsløshedsforsikring og socialforsikring

Selv om din arbejdsgiver udstationerer dig i udlandet, kan du stadig være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i dit hjemland. En person anses for at være udstationeret medarbejder hvis han eller hun udfører lønnet arbejde for en finsk arbejdsgiver i udlandet og får løn af den pågældende medarbejder, er omfattet af socialforsikringen i hjemlandet og opholdet er midlertidigt.

Den udstationerede medarbejder skal medbringe et bevis på at være omfattet af socialforsikringen i Finland (for eksempel A1). Ved hjælp af beviset bliver både arbejdsgiveren og lønmodtageren fritaget for forsikringsafgifter i arbejdslandet og undgår dermed at betale dobbelt afgift. En person som er omfattet af socialforsikringen i Finland betaler således alle lovfæstede socialforsikringsafgifter til Finland.

Arbejdsgiveren får beviset til den udstationerede medarbejder hos Pensionsskyddscentralen.

Du kan få yderligere information hos Pensionsskyddscentralen.

Social sikring for familiemedlemmer

Familiemedlemmer, som flytter med den udsendte medarbejder til udlandet, skal informere Folkpensionsanstalten om dette. Familiemedlemmer, som skal opholde sig i udlandet med den udsendte medarbejder i mere end et år, skal ansøge om at bevare den sociale sikring hos Folkpensionsanstalten senest et år efter afrejsen. Læs mere hos FPA.

Sundhedsydelser

En arbejdstager, som er sendt udstatationeret i et andet nordisk land, og dennes familiemedlemmer har under det midlertidige ophold (kortere end et år) ret til nødvendig behandling på lige fod med borgerne i arbejdslandet. Du kan dokumentere din ret med officiel legitimation fra dit hjemland (for eksempel kørekort eller pas), som er godkendt i hjemlandet. Hvis dit ophold i et andet nordisk land varer længere end et år, skal den udstationerede medarbejder samt familiemedlemmer registrere sig hos sygeforsikringen i arbejdslandet.

En finsk arbejdstager, som er udstationeret i et andet nordisk land, samt familiemedlemmer har ligeledes ret til sundhedsydelser i Finland, også selvom de ikke har en hjemkommune i landet. Attesten "Intyg över rätt till vårdförmåner i Finland" kan fås hos FPA. Med attesten kan du dokumentere din ret til offentlige sundhedsydelser.

Læs mere hos FPA's center for internationale forhold.

Beskatning af arbejde i udlandet

Hvis din arbejdsgiver i hjemlandet udstationerer dig i et andet nordisk land, skal arbejdsgiveren eller du oplyse skattemyndigheden i hjemlandet om arbejdsforholdet. Meddelelsen gives enten på blanket NT1 eller NT2 som kan fås hos Skatteförvaltningen.

Således sikrer man at forskudsopgørelsen indberettes i det rigtige land. Blanket NT1 bruges hvis du kun skal beskattes i det land hvor du bor. Dette er normalt tilfældet hvis du opholder dig i det andet land i højst 183 dage i en sammenhængende periode på 12 måneder. Blanket NT2 bruges hvis du skal beskattes i det land hvor du arbejder. Dette er tilfældet hvis du opholder dig i arbejdslandet i mere end 183 dage, eller hvis din arbejdsgiver har en fast arbejdsplads i det land hvor du arbejder, eller hvis du er en udlejet medarbejder (i visse lande).

I nogle situationer kan skattemyndighederne på baggrund af den såkaldte nordiske TREKK-aftale flytte beløb fra forskudsopgørelsen til det andet nordiske land. Dette er muligt hvis lønnen skal beskattes i et andet nordisk land end der hvor forskudsopgørelsen er indsendt. Det overførte beløb anses altid for at være betalt rettidigt i det land det er overført til og hvor beskatningen sker. Hvis det overførte beløb er mindre end den beregnede skat i det land hvor beskatningen sker, skal du selv betale det resterende beløb med renter samt et eventuelt rykkergebyr.

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er upplýsingaþjónusta Norrænu ráðherranefndarinnar. Við gefum upplýsingar til fólks sem vill flytja, vinna, stunda nám, leita styrkjum eða hefja rekstur í öðru norrænu landi.
Leitaðu að skrifstofu Info Norden hérna