NordGen søger medarbejdere til flytning og kvalitetssikring af vores frøsamling i Danmark

Vi søger medarbejdere til frølaboratoriet og vort baslager i Danmark. Til efteråret/vinter skal vi flytte vores baslager til en anden lokation. Flytning af frøet vil være fra opbevaring i simple enkeltstående frysere til et walkin-fryserum. Samtidig med selve den fysiske flytning af prøverne skal hver prøve kvalitetssikres. Frøet skal artsidentificeres, analyseres og eventuelt omrenses, herefter skal det ompakkes og omregistreres. I den forbindelse skal der skrives nye stregkodelabels til prøverne og deres placering i det nye fryserum skal registreres i vores database.  Kvalitetssikring af frøene kræver kendskab til frø og specifikt kendskab til renhedsanalyser vil være en fordel.
 
Vi søger mindst to personer som sammen med en projektleder og nuværende medarbejdere i Alnarp skal gennemføre projektet. Hovedparten af arbejdet vil foregå på det nye baslager i Flakkebjerg, men oplæring i vores database, frøhåndtering og introduktion til NordGen vil foregå i Alnarp Sverige. Vi vil lægge vægt på dine evner til at indgå i samarbejde og erfaring fra håndtering af frø. Du vil rapportere direkte til projektlederen for projektet.

Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:
  • Erfaring fra analysearbejde med frø, specielt renhedsanalyser
  • Erfaring fra rensning af frø og håndtering af små frømængder
  • Erfaring fra mange forskellige arter af frø vil være en fordel
  • Erfaring fra identifikation af frø
  • Erfaring fra arbejde med andre typer af frøanalyser
  • IT-erfaring, gerne fra arbejde med databaser
  • Kundskaber i et af de skandinaviske sprog (norsk, dansk eller svensk)
  • Engelsk er meritgivende
  • Omhyggelig, kvalitetsbevidst, selvstændig og ansvarlig

NordGen tilbyder
NordGen tilbyder et spændende projekt i et professionelt og internationalt arbejdsmiljø med entusiastiske kolleger.
Ansættelse er en projektansættelse. Øvrige ansættelsesvilkår følger gældende svenske statsaftale. Løn efter aftale.

Tjenesten er placeret ved Århus Universitet, i Flakkebjerg, Danmark. Oplæring vil eventuelt foregå i Sverige og rejser til vores kontor i Alnarp, Sverige vil forekomme.
 
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte
Johan Axelsson – ansvarlig for frølaboratoriet - (ferie i uge 33-34) – på telefon +46 701 043 186
Jette Nydam Hansen – Genbankskurator – (ferie i uge 31-33) - på telefon +46 702 599 018
 
Ansøgningsfrist er den 26. august 2019. Ansøgning (inklusive CV og referencer) skal du udfylde via vores hjemmeside nordgen.org eller på Nordisk Ministerråds hjemmeside norden.org. Vi vil vurdere ansøgningerne løbende, så søg allerede i dag.

NordGen – Nordiskt Genresurscenter – är en institution under Nordiska Ministerrådet för bevarande och hållbart nyttjande av skog, husdjur och växter. Vårt uppdrag är att säkra genetisk mångfald och därmed den biologiska livsgrunden för nutid och framtid, vara bland de främsta internationella service- och kunskapscentra för förvaltning av skogs-, husdjurs- och växtgenetiska resurser. Vi ansvarar för den nordiska genbanken för frö samt har det administrativa ansvaret för det globala frövalvet på Svalbard – Svalbard Global Seed Vault. NordGen har idag 30 medarbetare och vi har vårt kontor i Alnarp, mellan Malmö och Lund i södra Sverige. Vi har också en avdelning i Ås, Norge.

För ytterligare information se
www.nordgen.org

 

Upplýsingar

Titel

NordGen søger medarbejdere til flytning og kvalitetssikring af vores frøsamling i Danmark

Organisation

Nordisk Genressourcecenter

By

Flakkebjerg

Ansøgningsfrist

26-08-2019 23:59

Ansættelsesvilkår

Andet

Stillingskategori

Tjeneste ved en nordisk institution eller hos en samarbejdspartner