Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danska.

Støtte til hjælpemidler i Grønland

Børn med funktionsnedsættelse
Ljósmyndari
Victoria Henriksson
Her kan du læse om mulighederne for få støtte til hjælpemidler i Grønland, hvis du har et langvarigt behov. For eksempel hvis du har en funktionsnedsættelse eller en kronisk sygdom.

Hvis du bor eller opholder dig i Grønland og har et langvarigt behov for hjælpemidler, har du samme ret til at søge om støtte fra det offentlige som grønlandske borgere.

Hvilke hjælpemidler kan du søge om støtte til?

I Grønlandsk lovgivning er der ikke præciseret, hvilke hjælpemidler man kan søge støtte til. Det er reguleret efter bekendtgørelsen om støtte til personer med handicap.

Det er kommunalbestyrelserne, der skal bevilge støtte til anskaffelse af hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelse, hvis det vurderes at:

  • Hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen
  • Hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette personens dagligdag
  • Hjælpemidlet er nødvendigt for at personen kan varetage et arbejde eller andet erhverv  

Hjælpen kan tildeles som støtte til køb af dyrere hjælpemiddel eller som lån af fysisk hjælpemiddel. Derudover er kommunen forpligtet til at yde rådgivning om valg af hjælpemidler samt vejledning i brugen af det. Det er også kommunen, der skal dække udgifter til vedligehold og reparation af hjælpemidlet.

Er du pårørende til en person med funktionsnedsættelse, har du ret til rådgivning og vejledning samt kurser i, hvordan du hjælper personen med funktionsnedsættelse.

Hvor kan du finde nærmere oplysninger om vilkår og ansøgninger?

Du skal som udgangspunkt søge socialforvaltningen i kommunen om hjælpemidler. Hvis du er under uddannelse, skal du kontakte dit uddannelsessted.

Har du et barn i folkeskolen, er det skolen, der skal sørge for de fleste hjælpemidler, men kommunen kan dække nogle hjælpemidler gennem lov om støtte til personer med handicap. Det samme gælder, hvis du har et barn i dagtilbud, som har brug for hjælpemidler.

Hvad skal du gøre hvis du får støtte fra ét nordisk land og flytter til andet?

Hjælpemidler og tildeling af hjælpemidler foregår i Grønland inden for kommunalt regi. Når du flytter, skal du derfor kontakte den kommune, du flytter til. Derigennem kan du søge om hjælp til støttemidler.

Det er kun personer med bopæl i Grønland, der kan tildeles hjælpemidler i Grønland. Flytter du til Grønland og har du en funktionsnedsættelse, er det en god ide at medbringe din journal med udredninger, sundhedspapirer og lægeerklæringer. Det samme gælder, hvis du flytter fra Grønland til et andet nordisk land.

Hvad skal du gøre hvis du opholder dig midlertidigt i Grønland?

Loven om støtte til personer med funktionsnedsættelse gælder kun for personer med bopæl i Grønland. Skal du opholde dig midlertidigt i Grønland, skal du derfor kontakte Departementet for Sociale Anliggender.

Hvem skal du kontakte, hvis du har spørgsmål?

Har du konkrete spørgsmål til ansøgning om støtte til hjælpemidler, skal du kontakte din kommunes socialforvaltning.

Har du generelle spørgsmål til hjælpemidler i Grønland, skal du kontakte Departementet for Sociale Anliggender, Socialstyrelsen.

Søger du råd og vejledning om funktionsnedsættelse, kan du kontakte Pissassarfik (Handicapcentret), som ligger under Socialstyrelsen.

Søger du information om personer med funktionsnedsættelse i Grønland, eller har du spørgsmål til sagsbehandling eller klage over kommunale afgørelser, kan du kontakte Tilioq (Handicaptalsmanden).

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er upplýsingaþjónusta Norrænu ráðherranefndarinnar. Við gefum upplýsingar til fólks sem vill flytja, vinna, stunda nám, leita styrkjum eða hefja rekstur í öðru norrænu landi.
Leitaðu að skrifstofu Info Norden hérna