Sara Olsvig (Indlæg)

Informasjon

Speech type
Innlegg
Speech number
5
Person
Speaker role
1. viceordfører for Naalakkersuisut, Grønland
Date

Hr/fru præsident.

Tak for invitationen til at deltage i denne vigtige samtale her i Nordisk Råd. En samtale om, hvordan vi styrker hinanden i Norden gennem en højere grad af samarbejde f.eks. gennem øget integration på en række områder.

Vi har her på sessionen fået præsenteret resultaterne af den seneste nordiske opinionsundersøgelse, og jeg lægger med glæde mærke til, at borgerne giver udtryk for, at de har tillid til hinanden i Norden.

Tillid er også det, som Nordisk Råd giver som stikord til debatten her i dag. Det ser jeg som et udtryk for, at Rådet anser det nordiske samarbejde for at være et tillidsbaseret samarbejde, og ikke så meget et regelbaseret samarbejde, der i sidste ende har en domstol til at afgøre tvister.

I Grønland arbejder vi også på at integrere os - ikke alene i Norden, men også i Verden. Vi arbejder hårdt på at håndgribeliggøre Selvstyret, og det kræver, at vi tager øget ansvar, også i forhold til de internationale konventioner, vi har tiltrådt os. Blandt andet på det social område sikrer vi i højere grad, at vi gennem vores lovgivning lever op til menneskerettighederne. Det gør vi på samme måde, som et hvert andet FN land gør. På den måde gør vi os klar til de næste skridt i selvstændighedsarbejdet.

Integration i Norden og integration i vore egne lande er noget, der for os, hører sammen. I vore egne lande skal vil værne om vore mindretals rettigheder og lige muligheder, for at deltage i arbejdsliv, kulturliv og i de demokratiske processer, der hører vores fælles samfund til.

Et stærkere integreret Norden stiller også krav til os om handling på en række områder, hvor tingene går i en forkert retning. En særlig miljøtrussel er i dag plastik i alle former i vore farvande. Jeg ved at flere ministerråd arbejde dette problem. Det er på områder som dette, at vi, som nordisk integreret region, skal vise handlekraft. Både hos os selv og i det internationale arbejde om dette problem.

Fra grønlandsk side kan jeg jo konstatere, at Nordisk Råd stadig ikke har fundet en løsning på at sikre, at samisk repræsentation i Nordisk Råd. De samiske parlamenter står stadig udenfor, og jeg er sikker på, at en tilfredsstillende løsning på denne sag ville styrke integrationen i Norden. Det vil også - på en fin måde vise - hvordan vi i nordisk sammenhæng har tradition for at værne om og inkludere alle nordisk folk.

Den omstændighed, at det nordiske samarbejde er et tillidsbaseret samarbejde, har ofte medført, at man har arbejdet videre på grundlag af pragmatiske løsninger frem for regelbasserede løsninger, der etableres på baggrund af større juridiske udredninger.

Fra grønlandsk side kan jeg kun opfordre til at Nordisk Råd selv tager initiativ til at finde en løsning, der inddrager de 3 sameting i vores samtale.

Det fælles nordiske arbejde med opfølgningen af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er et konkret stykke arbejde, der bygger på tillid mellem os, og samtidig virker det, som inspiration for vores hjemlige arbejde.

Men vi må vi også være opmærksom på, om nedbrydning af en grænsehindring kan have en negativ effekt på realiseringen af et eller flere af FN målene. F.eks. i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed

FN’s 2030 mål kan vi bruge konkret nationalt, når vi skal gennemføre de reformer, som skal sikre, at vi i Grønland kan fortsætte arbejdet med af realisere en arktisk udgave af den nordiske velfærdsmodel. Ved at gøre det på den måde, kan vi også yde vores bidrag til en bæredygtig udvikling.

I den nordiske opinionsundersøgelse, som jeg nævnte tidligere, har jeg også lagt mærke til, at mine landsmænd og kvinder hjemme siger, at vi bør optræde samlet i Norden- overfor den øvrige verden - for derved at få øget gennemslagskraft.

I FN har vi nordiske lande en tradition for dette på ligestillingsområdet, men vi bør i højere grad bruge det på flere områder, særligt i forhold til EU.

Når det gælder EU bør et af målene for en styrket nordisk integration være, at vi fra nordisk side i stigende udstrækning forsøger at gøre nordiske løsninger til EU løsninger, når EU skal udvikle nye eller reviderer eksisterende direktiver og forordninger.

Når det lykkes at få nordiske løsninger, som en del af fremtidige europæiske løsninger, så undgår også, at der opstår nye grænsehindringer. For os, der står udenfor både EU og EØS, er dette meget vigtigt, idet vi ellers er i risiko for at vi bliver sat udenfor et samarbejde, vi tidligere har været en del af.

Herr/fru præsident.

Vi lægger fra grønlandsk side stor vægt på det nordiske samarbejde. Ikke blot fordi det er her, vi til daglig har den tætteste nabo kontakt. Men også fordi vi ser, at de opbrud, der er i verden og ikke mindst i Europa, betyder, at en stærkere nordisk stemme er nødvendig, hvis de værdier, vi bygger vores samfund på, skal have en indflydelse på det internationale samarbejde i de år, der ligger foran os.