Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Fiskars Oyj Abp, Finland

I Pojo i Vester Nyland ligger en virksomhed og en egn, der hedder Fiskars. Aktieselskabet Fiskars, der har haft sine rødder i Pojo siden 1649 og er Finlands ældste industrivirksomhed, har uanset industrivirksomhedens vækst og internationalisering aldrig glemt sine rødder.

Disse følelsesmæssige bånd har givet sig udtryk i en målbevidst stræben for at bibeholde og udvikle egnen for et levende samfund.

Da Fiskars i 70´erne og 80´erne blev for lille for den ekspanderende industrivirksomhed, var livet på stedet ved at forsvinde, og for at få nyt liv på stedet begyndte industrivirksomheden fra ca. 1987 målbevidst og fordomsfrit at satse både åndelige og materielle ressourcer på at lokke nye fastboende til samt for millioner af euro at renovere bygninger og gøre omgivelserne så tiltalende som muligt.

Denne modige satsning er faldet rigtig godt ud. I dag syder egnen af liv. Andelslaguet for kunstnere, håndværkere og formgivere har hundreder af medlemmer, og stedet lokker med sin virksomhed og sit miljø ca. 100.000 besøgende til årligt.

Foruden dette tiltag har Fiskars aktieselskab i længere tid også været en forgangsmand for miljø- og landskabsbeskyttelse. 10 pct. af Fiskars-koncernens landområde er fredet som naturbeskyttelsesom- råde (ubebygget skærgårdsområde, uberørte moser, og gamle skove samt lunde og indsøer) og Fiskars aktieselskab har indenfor kulturbiotoper været en pioner og en af de større aktører.

Virksomheden Fiskars indstilles til prisen, også fordi den på trods af at den må leve med i kvartalsøkonomien samtidig i meget lang tid fremgangsrigt har " medvirket til at synliggøre, opretholde, bruge og forvalte værdifulde kulturlandskaber i Norden på en sådan måde, at de samlede natur- og kulturværdier kan bibeholdes og udvikles".