Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Flytte til Åland

Flytta till Åland
Fotograf
Yadid Levy
Her finder du information om at flytte til Åland, og om hvad du skal gøre før og efter flytningen til Åland.

Hvis du flytter til Åland, skal du huske at informere forskellige myndigheder om flytningen. Flytningen kan eksempelvis have indflydelse på sociale ydelser, beskatning og andet.  

Arbejds- og opholdstilladelse på Åland

Hvis du er statsborger i et nordisk land, kan du flytte til Åland for at bo og arbejde uden visum, arbejdstilladelse eller opholdstilladelse. Du kan læse om, hvem der skal have arbejds- eller opholdstilladelse for at flytte til Åland og om registrering på siden Opholds- og arbejdstilladelse på Åland.

Folkeregistrering og personnummer på Åland

På Åland er det Statens ämbetsverk på Åland, som har ansvaret for flytteanmeldelse, folkeregistrering og personnummer. Du skal medbringe gyldig legitimation, når du henvender dig.

Rejse og flyttegods til Åland

Her kan du læse om de toldregler, der gælder for dig, hvis du flytter til Åland. Du kan også læse om, hvordan du kan rejse til Åland, når du flytter.

Indførsel af kæledyr til Åland

Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du medbringer et kæledyr, for eksempel en hund eller en kat, ved flytningen til Åland.

Bil og kørekort på Åland

Her kan du læse om de gældende regler, hvis du medbringer din bil ved flytningen til Åland. Du skal blandt andet betale ejerafgift og sørge for omregistrering af bilen, men dit kørekort fra et andet nordisk land gælder også på Åland.

Bolig på Åland

Her kan du læse om at finde og købe bolig på Åland. Du finder også information om andelsboliger, lejeboliger, ventelister, boligstøtte samt huslejeniveauet på Åland med mere.

Eftersendelse af post

Du kan kontakte posten i det land, som du flytter fra, hvis du vil have din post eftersendt til din nye adresse på Åland.

Socialforsikring, sundhedsydelser og familieydelser på Åland

Hvis du er socialt sikret i et land, betyder det, at du kan have ret til sociale sikringsydelser i landet. Her kan du læse om socialforsikring på Åland og om flytning fra Sverige til Åland. Du kan også læse om sundhedsydelser, behandling og familieydelser på Åland.

Fagforbund og a-kasse

Det er vigtigt, at du undersøger reglerne i din a-kasse, før du flytter. Du kan kontakte din a-kasse for yderligere information. Her finder du information om fagforbund og a-kasser på Åland, samt hvem du kan kontakte lokalt på Åland. 

Beskatning på Åland

Når du flytter til Åland, skal du søge om et skattekort via skattekontoret på Åland. Husk, at du er skattepligtig i begge lande i løbet af året. Husk også at sende din nye adresse til skattemyndigheden i dit hjemland og til din arbejdsgiver. På siden Skat på Åland kan du også læse om de gældende regler, hvis du bor i et nordisk land og arbejder i et andet.

Pension på Åland

Her finder du information om beskatning af finske og udenlandske pensioner.

Åbne bankkonto, mobil- og internetabonnementer, elaftaler med mere

Her kan du læse om at åbne en bankkonto, forsikringer på Åland, mobil- og internetabonnementer, elaftaler samt medielicens på Åland.

Yderligere information

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk ministerråds informasjonstjeneste. Vi viser vei til deg som vil flytte, jobbe, studere, søke støtte eller starte bedrift i Norden.