142. Troels Lund Poulsen (Hovedindlæg)
Tak for det. Lad mig starte med at udtrykke min glæde over at være i stand til at være her på Island i dag. Kære præsident, kære parlamentarikere, tak for invitationen til at tale her på Nordisk Råds 76. session. Jeg vil gerne benytte den her lejlighed til at tale om det nordiske forsvarssamarbejde - det, som vi også kalder NORDEFCO - og ikke mindst den udvikling, der er sket i det forgange år, hvor Danmark har haft formandskabet i NORDEFCO.
Den sikkerhedspolitiske situation er jo desværre fortsat dybt påvirket af Ruslands brutale invasion af Ukraine. Selv om det sker på en trist baggrund, har krigen jo så også betydet, at de nordiske lande er blevet knyttet endnu tættere sammen end tidligere, og med Sverige som et nyligt medlem af NATO, hvor hele Norden nu er samlet i alliancen, betyder det også, at de nordiske lande har endnu bedre forudsætninger end nogen sinde før for at samarbejde på tværs af det forsvars- og sikkerhedspolitiske område.
Vi er et stærkere og også et mere forenet Norden, og 2024 er således også på alle måder et historisk år for det nordiske forsvarssamarbejde. Det blev understreget så sent som i Tórshavn her i april måned i 2024, hvor de nordiske forsvarsministre underskrev den såkaldte Vision 2030 for NORDEFCO. Et element i visionen er, at de nordiske lande skal kunne gennemføre fælles militære operationer, som komplementerer NATO's afskrækkelses- og forsvarsprofil. Derudover styrker vi også samarbejdet på områder som kapaciteter, militær mobilitet og værtsnationsstøtte, for at nævne et par vigtige områder.
Det tættere samarbejde betyder, at det danske formandskab i samarbejde med de andre nordiske lande arbejder på en ny samarbejdsstruktur, så NORDEFCO kan tilpasses den nye sikkerhedspolitiske virkelighed i Norden. Det kommer også til at betyde, at vi i de kommende år vil intensivere samarbejdet yderligere, og det kommer selvsagt til at ske som et komplement til hele spørgsmålet omkring NATO-samarbejdet. Der er områder, hvor vi kan arbejde endnu tættere sammen i Norden, når vi nu alle er medlemmer af NATO, men der er også områder, hvor vi skal have øje for, at vi ikke kan duplikere indsatser, som vi sammen er forpligtet til at løse i regi af NATO.
Da vi afholdt vores forsvarsministermøde i foråret i Tórshavn på Færøerne, var det jo ikke så langt herfra. Det gav os mulighed for at sætte et endnu større fokus på sikkerhed og forsvaret i Arktis og Nordatlanten, et område, som jeg synes fortjener meget større opmærksomhed. Det gav os mulighed for netop at sætte fokus på sikkerheden og forsvaret i det her område, som vi befinder os i, og jeg vil sige, at vi forsvarsministre havde en meget konstruktiv drøftelse med både Færøerne og Grønland, hvilket jo også understregede en fælles opfattelse af, at et samlet Norden er en fordel for os alle.
Det ses også helt bogstaveligt i det nordiske forsvarskoncept, som de nordiske forsvarschefer ligeledes har underskrevet. Konceptet beskriver de overliggende principper for det nordiske samarbejde, som styrker vores muligheder for at kunne agere sammen, både i freds-, krise- og krigstid, og det er ikke mindst et vigtigt bidrag i forbindelse med at nå i mål med visionen for 2030. Tillad mig her at give tre konkrete eksempler på vores styrkede samarbejde.
For det første er der flyvevåbnet. Her er det sådan, at de nordiske flyvevåben har oparbejdet et tæt samarbejde i de senere år med regelmæssige øvelser over nordisk territorium. Vi afprøver også alternative landingsbaner. F.eks. landede der to svenske Gripenkampfly på Bornholm i juni måned som led i den operative træning af det nordiske forsvarssamarbejde.
For det andet drejer det sig om de nordiske lande og det initiativ, vi har taget, der hedder NORDEFCO++, som er et ammunitionsinitiativ. Her arbejder vi på at optimere og øge den samlede produktionskapacitet i den nordiske ammunitionsindustri, både til støtte for Ukraine, men også for at styrke vores regionale forsyningssikkerhed, som jo er presset.
For det tredje afholder vi også fælles øvelser. I første halvår af 2024 blev øvelsen Nordic Response afholdt, som var ledet af Norge og foregik i den nordlige del af Norge, Sverige og Finland. Øvelsen, som finder sted hvert andet år, er en del af en større NATO-øvelse, og dens formål er at samle NATO-allierede for at træne i det barske nordiske og arktiske miljø.
Når det kommer til støtten til Ukraine, taler vi også i høj grad om, at vi her i Norden har én stemme, og siden Ruslands brutale invasion har støtten været et centralt element for det nordiske samarbejde. De nordiske forsvarsministre er fast besluttet på at støtte Ukraine, så længe der måtte være et behov for det, et signal, som også har været sendt meget tydeligt fra dansk side.
I den nordiske kreds diskuterer vi bl.a., hvilke tiltag de nordiske lande kan bidrage med, og hvor der også er et potentiale for at øge samarbejdet om støtten til Ukraine. De nordiske lande indgår eksempelvis i minerydningskoalitionen, flyvevåbenkoalitionen og også i det tjekkiske ammunitionsinitiativ, for blot at nævne nogle af de områder, hvor de nordiske lande arbejder tæt sammen og også gør det med andre lande.
Lad mig runde af med at sige, at det er vigtigt for mig at pointere, at de nordiske forsvarsministre har et, synes jeg, godt og tillidsfuldt samarbejde. Jeg vil sige, at det på mange måder er et historisk samarbejde, og det er netop takket være NORDEFCO. Vi har en tæt dialog om den sikkerhedspolitiske situation, om mulige nye samarbejdsområder og også omkring national udvikling af vores respektive forsvar, og jeg mærker tydeligt interessen for og ønsket om at have et endnu stærkere samarbejde fra alle vores nordiske naboer. Der er ingen tvivl om, at sammen er vi stærkest. Tak for ordet, og så glæder jeg mig til dialogen med jer.