243. Bertel Haarder (Indlæg)

Information

Speech type
Inlägg
Speech number
243
Speaker role
Midtergruppens talsperson
Date

"Modersmål er vort hjertesprog", siger filosoffen Grundtvig. Det er så afgørende, at vi bliver ved med at forstå hinandens sprog så vidt muligt, og derfor synes jeg, at noget af det vigtigste i dette er, at der ikke oversættes mellem norsk, svensk og dansk. Midtergruppen kan tilslutte sig kompromiset, som siger, at alle de nordiske sprog er ligeværdige, at der skal tolkes til og fra islandsk og finsk efter behov, at vigtige dokumenter bør oversættes til og fra islandsk, og så skal man på sekretariatsniveau sikre, at der altid er nogen, som kender alle de nordiske sprog. Det behøver ikke at være de samme personer, der kender alle, men der skal være nogle, som kender alle de nordiske sprog.

I den forbindelse synes jeg, det er godt at have det perspektiv, som jeg ved at rådsdirektøren er meget optaget af, nemlig digital og simultan oversættelse, som måske kan hjælpe os i fremtiden - ikke bare i vore medier, så flere af vore borgere kan få simultanoversættelse af andre nordiske landes udsendelser, men også i Nordisk Råds arbejde. Det må være fremtidsperspektivet.