8. Kaj Leo Holm Johannesen (Indlæg)

Information

Speech type
Inlägg
Speech number
8
Speaker role
Nordisk samarbetsminister, fungerende lagmand, Færøerne
Date

Hr. præsident.

Det er en stor fornøjelse igen at få mulighed for at stå på denne talerstol, denne gang som nordisk samarbejdsminister og standin for færøernes nye lagmand Bárður á Steig Nielsen. Den færøske og nordiske samfundsmodel er bygget på havets ressourcer. Det er meget enkelt: Vi er afhængige af, at havet har det godt. Så for os handler det om at kunne bidrage til den grønne omstilling og om at udnytte havets ressourcer på en bæredygtig måde. Men havet er truet. Den store trussel er plastik. Der er alt for meget plast, der havner i havet. Mere end 20.000 t plastik ender i havet hver eneste dag, og på et år er det ca. 8 millioner t - 30 gange den årlige fangst af fisk fra færøske både.

Det er utallige fisk og havfugle, der dør på grund af dette. Vi er nødt til at kæmpe for et renere hav og begrænse den daglige udledning af affaldsstoffer og plastikpartikler, der nedbryder både dyrelivet og miljøet. For os i Nordatlanten er et rent havmiljø og brugen af havets levende ressourcer to sider af samme sag. Det er det, som ligger i begrebet bæredygtig udvikling. Dette syn deler vi med vores nærmeste nordiske naboer, og på Færøerne er vi stolte af at høre til i et land og en region, som opfattes som en stærk og respekteret forkæmper for et rent miljø og global bæredygtig udvikling.  

Jeg startede min tale med at påpege, at der er alt for meget plast i havet. Den gode nyhed er, at vi stadig kan hjælpe med at løse problemet, både enkeltpersoner, regeringer, forskningen og erhvervslivet. Alle skal gøre deres bedste for at løse problemet, og det er glædeligt, at Norge i forrige uge annoncerede, at de vil bruge 3 mia. kr. på bæredygtig havforvaltning de næste 4 år. Jeg ser frem til at høre forslagene og konklusionerne fra Islands internationale symposium om plastik i Arktis og Subarktis, som bliver afholdt i april næste år. 

Jeg er stolt over, at min gamle arbejdsplads Mærsk og en nu forhenværende kollega er centrale aktører i det ambiøse projekt The Ocean Cleanup, som vil indsamle store mængder plastik, der har hobet sig op i verdenshavene. Helt konkret er der tale om et skib med tilhørende fangarme, som sweeper plastik op.

De nordiske staters vision om at blive verdens mest bæredygtige integrerede region frem mod år 2030 er ambitiøs. Et konkret mål kunne være at arbejde for en nulvison for plast i havet, som FN's miljøforsamling har vedtaget. De nordiske lande har længe haft den grønne førertrøje på globalt set. Nu skal vi være parate til også at tage et lederskab i forhold til de store mængder plast i havet. Sammen kan vi i Norden - Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Grønland, Åland og Færøerne - føre an i at finde gode løsninger for fremtiden. 

Som lille dreng på Færøerne kom jeg ofte ud til en vestlig bygd på Færøerne, som hedder Mykines. Når vi gik ud på fjeldet og ned, i dalene blev himlen mørk af de hundrede tusinde søpapegøjer - "puffins" på engelsk - som fløj ind over os, og det blev mørkt nede i dalen. Jeg var ude på Mykines i sommer, og der var næsten ingen søpapegøjer - no puffins. At der sker forandringer i verden og i Nordatlanten, er der slet ingen tvivl om. Jeg er ikke sensitiv af natur som forhenværende regeringsleder på Færøerne, men jeg bliver ked af det, når jeg ser, at naturen og havfuglebestandene forandres så drastisk, som de har gjort de seneste 20 år på Færøerne. Lad os gøre noget sammen for at redde fugle og fisk. Tak.