Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Danish.

Gå på opdagelse i nordiske tv-serier

Mennesker i sofa
Photographer
Alamy
Nordvision-samarbejdet omfatter de fem public service broadcastere DR, NRK, RUV, SVT og Yle, som har aftalt at samproducere 12 dramaserier om året. Her på siden finder du nogle af de nordiske serier, du kan se online via public service-udbyderen i dit eget land. Serier, som alle har til fælles, at de reflekterer nordisk kultur, virkelighed og identitet.

Det er ikke nogen overraskelse, at nordiske tv-serier vinder priser internationalt og har høje seertal. Nordisk tv-drama er kendetegnet ved sin høje kvalitet, uanset og der er tale om krimi, komedie eller ungdomsdrama.

I listen herunder finder du links til nogle af de serier, du kan se gratis online via nordiske public service-kanaler – til mange timers nordisk spænding og underholdning. God fornøjelse.

Dejta/Swiping

En varm svensk dramakomedie om at leve livet fuldt ud.

Exit

Norsk dramaserie om fire milliadærer fra Oslos finanselite, der er baseret på en sand historie.

Når støvet har lagt sig

Dansk dramaserie, der følger otte menneskers liv før og efter et tragisk terrorangreb rammer København.

Twin

Norsk spændingsdrama om to tvillingebrødre, der finder sit surfparadis. 15 år senere er de knap på talefod, og en katastrofal nat forandrer alt.

Fred til lands

Dansk krimiserie om fem mennesker, der slår sig sammen og planlægger det perfekte mord på den lokale landsbytosse. 

22. juli

Norsk dramaserie om terrorangrebene i Norge d. 22. juli 2011.

Allt jag inte minns/Everything I don´t remember

Svensk miniserie om en mor, der så inderligt gerne vil forstå sin søns død.

Invisible Heroes

En finsk historisk dramaserie om to finske diplomaters kamp for at redde tusinder af menneskeliv under et chilansk militærkup i 1973.

Koukussa II

En finsk krimidramaserie om narkopolitimanden Oskari, der bliver opsøgt af sin ekskæreste efter 16 år i samme periode, som han prøver at opspore kokainhandleren Kode. 

Bedrag III/Follow the Money

Dansk krimidrama om politimanden Alf og hashsmugleren Nicky, der begge kæmper for at overleve i den organiserede hashkriminalitets pengekredsløb.

Blank

Norsk dramaserie om tiden efter en videregående uddannelse og kampene for at blive voksen.

Strömsö

Finsk livsstilsserie, der behandler emner alt fra madlavning og cykler til vin og havenusseri.

Match

Norsk komedieserie om Stian, hvis liv er ligesom én lang sportspræstation med sejre, nederlag og løbende analyser fra to kommentatorer. 

Om Nordvision

Nordvision er et mediesamarbejde mellem de nordiske public service-udbydere og er etableret helt tilbage i 1959. Medlemmerne er SVT (Sverige), NRK (Norge), Yle (Finland), DR (Danmark) og RUV (Island) - KNR (Grønland) og KVF (Færøerne) samt Sveriges Radio (Sverige) og Utbildningsradion (Sverige) er associerede medlemmer.

Nordvisions hovedopgave er at fungere som katalysator for at fremme og styrke public service-udbydere i Norden gennem samproduktioner, programudveksling, formatsamarbejde og vidensdeling. Nordvision koordineres i en række program- og netværksgrupper.