Detta innehåll är inte tillgängligt på ditt valda språk, vi visar det på Dansk.

Nordiske demokratifestivaler 2021

Demokratifestivallerne sommer 2021
Fotograf
Norden.org
Nordisk samarbejde er klar med debatarrangementer på fem nordiske demokratifestivaler. Politikere, civilsamfund, eksperter, unge og erhvervsliv vil krydse klinger og tale politik i øjenhøjde med nordens borgere.

Stemningen er altid i top og argumenter, viden og holdninger flyver på kryds og tværs. Vi er med og sætter fokus på fælles udfordringer i vores hjørne af verden samt nordiske løsninger, der kan bidrage til at skabe verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Alle kan deltage enten fysisk eller digitalt. Vi starter på Folkemødet på Bornholm i juni og slutter med Fundur fólksins i Reykjavik til september. I alt med 25 arrangementer og over 100 paneldeltagere.

De fem nordiske demokratifestivaler

4.-7. juli 2021: Almedalsugen i Sverige

Årets Almedalsuge løber fra 4.-7. juli. Det bliver en anderledes Almedalsuge, eftersom den i år hovedsageligt gennemføres som et digitalt arrangement over fire dage.

Nordisk Ministerråd deltager i et arrangement tirsdag 6. juli kl. 13–16 med Nordisk Råd og andre aktører. Alle panelsamtaler sendes digitalt fra Stockholm.

Almedalsveckan
Fotograf
Norden.org

12.-16 juli 2021: SuomiAreena i Finland

Demokratifestivalen SuomiAreena samler igen i år den finlandske befolkning til politiske diskussioner og præsenterer årets største platform for offentlig debat. Det nordiske samarbejde deltager med diskussioner om højaktuelle temaer og nordiske profiler i Helsingfors alle dage fra den 12.-16. juli.

SuomiAreena
Fotograf
MTV3

16.-20. august 2021: Arendalsugen i Norge

Demokratifestivalen i Arendal bliver igen i år årets store mødested for politisk og samfundsinteressede. Nordisk Ministerråd er til stede for at diskutere nordiske udfordringer og løsninger for hvordan vi skal skabe verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Velkommen til Nordens Telt på Langbrygga i Arendal! Eller følg arrangementerne live via streaming fra hvorend du befinder dig i Norden.

Arendalsuka
Fotograf
Norden.org

3. og 4. september 2021: Fundur fólksins på Island

I dagene 3. og 4. september 2021 arrangeres Fundur fólksins, demokratifestivalen på Island, som finder sted i og ved Nordens hus i Reykjavik. Fredag den 3. september vil fokusere på børn og unge, mens lørdag den 4. september er for alle interesserede. Debatter med særlig fokus på nordisk samarbejde vil arrangeres begge dage. I løbet af festivalen, fredag den 3. september, vil de nominerede til Nordisk Råds miljøpris 2021 også blive afsløret.

Fundur fólksins Island
Fotograf
Fundur fólksins

17.-19. juni 2021: Folkemødet i Danmark (overstået)

Folkemødet på Bornholm satte igen rammen for politisk debat i øjenhøjde. Det nordiske samarbejde deltog med fire højaktuelle arrangementer samt toptunede paneldeltagere, der drøftede udfordringer anno 2021 samt nordiske løsninger i forhold til at skabe verdens mest bæredygtige og integrerede region.

To af vores debatter på Folkemødet 2021 blev live-streamet på folkemoedet.dk. Se dem ved at følge nedenstående link:

Folkemøde på Bornholm
Fotograf
Joshua Tree Photography
Kontakt