Hvorfor diskuterer man e-ID i stedet for nordisk medborgerskab?

30.01.17 | Nyhed
Anna-Maja Henriksson
Photographer
Johannes Jansson/norden.org
Forslaget fra Midtergruppen i Nordisk Råd om nordisk medborgerskab/fælles nordisk personnummer fik stor opmærksomhed under møderne i Oslo i januar. Men hvad indebærer forslaget egentlig? Og hvorfor vil Udvalget for Velfærd i Norden hellere diskutere e-ID?

– Det vigtigste er at vi kommer frem til løsninger som fungerer for borgerne når de bevæger sig over grænserne. Uddannelse, arbejde og handel skal være enkelt, og det betyder at vi må effektivisere den digitale kommunikation i både den offentlige og den private sektor. Samtidig skal vi ikke skabe mere bureaukrati end nødvendigt. Derfor mener jeg at det er klogt at fokusere på de problemer som let kan løses med et fælles system for brug af e-ID i stedet for at ændre hele personnummersystemet i fem nordiske lande, Grønland, Færøerne og Åland, siger Bengt Morten Wenstøb (H) som ledte Oslo-mødet den 25. januar.

Forslaget diskuteres igen i april

Repræsentanten som fremlagde forslaget på vegne af Midtergruppen, Anna-Maja Henriksson fra Finland, oplevede et stort engagement i udvalget for at løse de problemer der rammer borgerne når de rejser over landegrænserne i Norden, men der var alligevel kun beskeden interesse for den løsning som partigruppen var kommet frem til. Det såkaldte "medborgerskab" vandt ikke tilslutning idet udvalget mente at de rettigheder som er forbeholdt statsborgerskabet skal forblive nationale.

Det er lettere og billigere at koordinere udviklingen af e-ID i Norden med henblik på et fælles system for e-ID end det er at skulle udvikle et fælles personnummersystem.

Midtergruppen understreger at forslaget om et fælles personnummer debatteres videre under aprilmødet i Stockholm, men i realiteten har udvalget bevæget sig fra en debat om fælles personnummer til en debat om fælles elektronisk identifikation. Det oprindelige forslag bliver revideret så det afspejler konklusionerne fra januarmødet før det fremlægges igen i april.

Hvad er elektronisk identitet (e-ID)?

Brug af e-ID på tværs af landegrænser kræver ikke at personnummeret er det samme i hele Norden. Det kræver blot at borgernes identitet kan knyttes til offentlige basisoplysninger som hvert enkelt land har om borgeren. Disse oplysninger findes for eksempel i folkeregistret, hos a-kasser eller pensionskasser. E-ID kan dermed ses som en nøgle der kan åbne de lukkede døre hvis du ikke har et personnummer i det land hvor du opholder dig.

Det er derfor langt lettere og billigere at koordinere udviklingen af e-ID i Norden med henblik på et fælles system for e-ID end det er at skulle udvikle et fælles personnummersystem. EU's forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner fastslår allerede i dag at landene skal acceptere e-ID som er udstedt i andre EU-lande på linje med dem man selv udsteder. Der er også gennemført vellykkede pilotundersøgelser mellem Norge og Sverige.

E-ID bruges allerede, blandt andet i netbank og i form af koder som giver adgang til offentlige tjenester. E-ID er en nøgle til bankydelser, arbejde, studier og handel over grænserne og kan relativt let tilpasses hele Norden hvis den politiske vilje er til stede. Det er for eksempel ikke nødvendigt at udvikle et nyt, fællesnordisk e-ID. Vi kan bruge de løsninger der allerede findes i hvert enkelt land.

– Vi har nogle af de bedste løsninger i verden, og hvis vi samarbejder kan vi også få verdens bedste system på tværs af landegrænserne, siger Tor Alvik som er fagdirektør i Direktoratet for forvaltning og IKT i Norge.

Hvad er et nordisk medborgerskab?

Begrebet "medborgerskab" er svært at definere juridisk. Det er også problematisk at oversætte begrebet mellem de nordiske sprog idet begrebet har forskellige betydninger i hvert land. Begrebet bruges eksempelvis meget sjældent i Norge mens det bruges hyppigt i Sverige. Ud fra Midtergruppens forslag kan man tolke at det drejer sig om noget som ligner et statsborgerskab.

At være statsborger i et land indebærer at man har visse rettigheder og pligter som følge af lovgivningen i landet. Som regel indebærer statsborgerskabet at man har ret til at opholde sig og arbejde i landet, at man har ret til pas, at man kan stemme ved parlamentsvalg, at man kan stille op til parlamentsvalg, at man har ret til bistand fra konsulater og ambassader i udlandet og at man kan søge de offentlige stillinger hvor statsborgerskab er et krav. I enkelte lande indebærer statsborgerskabet også værnepligt i en kortere eller længere periode. 

Selv om Midtergruppen næppe forestiller sig et medborgerskab på linje med statsborgerskab, åbner de op for at medborgerskabet kan medføre rettigheder som i dag er forbeholdt borgere med statsborgerskab.

Hvad er et personnummer?

Et personnummer er ikke knyttet til statsborgerskabet. Et personnummer er et personligt identifikationsnummer som er unikt for hvert enkelt menneske. Det bruges for at dække det offentliges behov for at kunne skelne individer fra hinanden og har altså i højere grad en praktisk funktion end en juridisk. Hvis man skulle indføre et fælles personnummer i Norden, ville det medføre store udgifter og meget arbejde idet de forskellige lande har forskellige ICT-systemer som i givet fald måtte harmoniseres.