Sprogdiskussionen i Nordisk Råd nærmer sig en afgørelse

Ifølge Nordisk Råds forretningsorden fra 2012 betragtes de nordiske sprog som ligeværdige på rådets møder. Ifølge den nuværende ordning er arbejdssprogene, både på rådets møder og inden for sekretariatet, dansk, norsk og svensk. Tolkning til finsk og islandsk arrangeres ved behov. Alle centrale dokumenter oversættes til finsk og islandsk. 

Spørgsmålet om arbejdssprogene blev aktuelt, efter de finske og islandske delegationer i efteråret 2016 fremlagde et forslag om, at også finsk og islandsk bliver arbejdssprog. Sagen er tidligere blevet diskuteret i Præsidiet og blev også behandlet under sessionen i Helsingfors i 2017. Her blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en ny fremstilling af sagen med henblik på en afgørelse på sessionen i 2018. Dagens diskussion i Præsidiet var en del af denne forberedelsesproces.

- Vi lægger stor vægt på, at vi får en teknisk og praktisk løsning, som gør, at alle deltagere fra de forskellige lande føler sig inkluderede og kan sætte sig ind i de sager, som bliver behandlet, på deres eget modersmål. Det er også godt for debatten, at man kan deltager på sit eget modersmål, siger Nordisk Råds præsident, Michael Tetzschner fra Norge. 

De argumenter, som er blevet fremhævet i debatten, har drejet sig om demokrati og ligeværdighed, men også om de økonomiske konsekvenser, som en udvidelse af antallet af arbejdssprog vil få. 

Behovet for tolkning på Nordisk Råds møder er steget med næsten 30 procent mellem årene 2005 og 2017 som en konsekvens af, at sprogkundskaberne inden for de skandinaviske sprog er blevet dårligere i Finland og Island. Mængden af oversatte dokumenter er også vokset betydeligt i løbet af det seneste årti.

Præsidiet tager afstand fra tanken om at løse problemet ved at indføre engelsk som et fælles sprog.