Udtalelse: Nordisk Råd efterlyser en giftfri hverdag

26.03.15 | Nyhed
Nordiska flaggor på Christiansborg
Photographer
Søren Svendsen/Ministerråd
Nordisk Råd efterlyser en mere effektiv kemikaliepolitik, som kan forhindre, at mennesker, og ikke mindst børn, bliver eksponeret for sundhedsskadelige kemikalier. EU bør videreudvikle kriterierne for identificering af hormonforstyrrende stoffer. Anvendelsen af de kemikalier, der står på "kandidatlisten" over farlige kemikalier under EU's kemikalielovgivning REACH, skal stoppes hurtigst muligt.

Udtalelse fra Nordisk Råd om en giftfri hverdag:

Når der foreligger videnskabelig usikkerhed, bør forsigtighedsprincippet være udgangspunktet for indsatser, der skal beskytte menneskers og især børns helbred. Manglende grundlæggende viden må ikke udgøre en hindring for, at der bliver truffet beslutninger om foranstaltninger. Det er et fælles europæisk anliggende, og derfor er det først og fremmest Europa-Kommisionen, der har ansvaret for at udarbejde forslag til foranstaltninger, der kan bidrage til at beskytte borgernes liv og sundhed. 

Hormonforstyrrende stoffer

Hver dag udsættes voksne og ikke mindst børn for et stort antal kemikalier fra mange forskellige kilder som legetøj, kosmetik, elektronisk udstyr, byggematerialer, fødevareemballage, medicin med mere. De små mængder af forskellige hormonforstyrrende stoffer/kemikalier, der findes i hverdagsprodukter, kan have en kumulativ skadelig virkning, og derfor giver de hormonforstyrrende stoffer og andre skadelige kemikalier grund til bekymring.

Disse stoffer kan blandt andet føre til bryst- og prostatacancer, nedsat sædkvalitet, og at børn fødes med misdannede kønsorganer. Nyere studier viser desuden, at der er en sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og for eksempel ADHD, diabetes og fedme.

Mange forskere mener, at der ikke findes nogen sikre grænseværdier for hormonforstyrrende stoffer. Det virker snarere, som om det er tidspunktet for eksponeringen, der er afgørende, og ikke den mængde, man bliver udsat for. For eksempel kan eksponering på fosterstadiet føre til skader langt senere i livet eller sågar hos den kommende generation.

En ny udredning viser, at det hvert år koster EU-landene mindst 4,5 milliarder kroner i nedsat arbejdsevne og øgede sundhedsudgifter, at borgerne bliver udsat for hormonforstyrrende stoffer – og dette tal er sandsynligvis kun toppen af isbjerget.

Substitution, dvs. muligheden for at erstatte skadelige stoffer med mindre skadelige, anbefales, såfremt der findes sådanne alternativer. Betoningen af muligheden for substitution kan eventuelt gøre det nemmere at føre en strengere politik over for produkter med mere skadelige egenskaber.

Derudover er det vigtigt, at man tydeligt påpeger producenternes dokumentationsansvar.

Lovgivningen

De nordiske lande har begrænset handlefrihed, hvad angår lovgivning på området, eftersom lovgivningskompetencen hovedsageligt ligger på EU-niveau – dels i form at EU's kemikalielovgivning REACH, men også i form at flere andre EU-forordninger, som vedrører brugen af kemikalier.

Det er problematisk, at EU's lovgivning udvikles så langsomt, og at kun én eller to sager ud af tusind anmeldelser om kemikalier, der betragtes som sundhedsskadelige, bliver færdigbehandlet på EU-niveau. Derudover er grundlæggende aspekter i lovgivningsarbejdet, fx udarbejdelsen af kriterier for identificering af hormonforstyrrende stoffer, blevet forsinket i Europa-Kommissionen. Der skal en stærkere politisk indsats til for at drive arbejdet videre.

Der er brug for yderligere indsatser for at mindske menneskers eksponering for de hormonforstyrrende stoffer!

Derfor opfordrer Nordisk Råd

  • Europa-Parlamentet til aktivt at følge op på Europa-Kommissionens arbejde med udvikling og styrkelse af kemikalielovgivningen
  • Europa-Kommissionen til

1) snarest muligt at fremlægge forslag til overordnede kriterier samt i EU-lovgivningen at klarlægge, hvad der skal betragtes som et stof med hormonforstyrrende egenskaber,

2) at forbedre standardinformationskravene i den relevante EU-lovgivning, så de også omfatter information om hormonforstyrrende egenskaber,

3) at indføre screening af stoffer, som er mistænkt for at have hormonforstyrrende egenskaber, ud fra tilgængelige data,

4) at indføre en særlig test af mistænkte hormonforstyrrende stoffer med det formål at vurdere deres hormonforstyrrende potentiale,

5) at fremme substitution, dvs. muligheden for at erstatte skadelige stoffer med mindre skadelige, som et led i udarbejdelsen af en strengere kemikaliepolitik

6) at indføre forordninger, som har til formål at minimere menneskers, og i særdeleshed børns, eksponering for identificerede hormonforstyrrende stoffer.