Indbyggerne i Grønland stammer oprindeligt fra Centralasien. Landet ligger på det Nordamerikanske kontinent, men rent geopolitisk er øen en del af Europa.
Grønland er verdens største ø og næsten 80 % af dette selvstyrende område er dækket af en iskappe og mange gletsjere. Alligevel er det isfrie areal næsten lige så stort som hele Sverige, men kun en ganske lille del af dette er dyrkbart land.
Grønland har knap 57.000 indbyggere, og cirka 15.000 af dem bor i hovedstaden Nuuk.
Grønland er en del af kongeriget Danmark, men har en høj grad af selvstyre som senest blev udvidet i 2009. Selvstyret omfatter imidlertid ikke rigsanliggender som blandt andet udenrigs- og sikkerhedspolitik og valutapolitik.
Grønland er ikke medlem af EU, men har en særlig fiskeriordning og er blevet optaget som et af de såkaldte oversøiske lande og territorier som har særlige forbindelser med EU.
Sæl- og hvalfangst, fiskeri og jagt er de primære indtægtskilder i Grønland. Landet har også en stigende indtægt fra turisme samt en del minedrift.
BNP pr. indbygger er 25.000 euro (2006).
| Samlet areal | 2.166.086 km2 |
| Indlandsis og gletsjere | 1.755.637 km2 |
| Isfrit område | 410.449 km2 |
| Højeste punkt | Gunnbjørns Fjeld 3.693 m |
| Kystlinje | 44.087 km |
| Grænser | 0 km |
|
Skov |
1 km2 |
|
Nedbørsmængde (2006) Aasiaat Tasiilaq |
352 mm 742 mm |
| Befolkning 1. januar 2012 | 56.749 indbyggere |
| Befolkningstæthed i det isfrie område 1. januar 2012 | 0,14 indbyggere/km2 |
| Befolkning, hovedstaden 1. januar 2012 | Nuuk 16.181 indbyggere |
| Nationaldag | 21. juni (årets længste dag) |
| Styreform | Selvstyre – inden for kongeriget Danmark |
| Parlament | Inatsisartut eller Landstinget (31 pladser) |
| Medlemskab af EU | Fra 1. januar 1973 til 1. februar 1985 |
| Medlemskab af NATO | Siden 1949 (grundet det danske medlemskab) |
| Statsoverhoved (september 2009) | Dronning Margrethe II |
| Regeringsleder (oktober 2009) | Kuupik Kleist (Inuit Ataqatigiit) |
| Valuta | Danske kroner (DKK) |
| Officielt netsted | http://dk.nanoq.gl/ |
| Officielt sprog | Grønlandsk |
1 Nuuk kommune