Ret til sundhedsydelser i Norge

Hvis du er folkeregistreret i Norge, har du ret til din egen læge (fastlege). Dette gælder uanset, om du er i job eller ledig. Du skal først opsøge din egen læge (fastlege), hvis du bliver syg eller kommer til skade. Hvis din egen læge har lukket, og du ikke kan vente til næste dag med at få behandling, skal du kontakte lægevagten i den kommune, du opholder dig i. Du kan ringe til lægevagten på 116 117.

I nødsituationer skal du altid ringe til alarmcentralen på 113.

Når du flytter til Norge og bliver folkeregistreret og får et personnummer, vil du samtidig få tildelt en læge. Du kan selv vælge en anden læge på netstedet Helsenorge.no. Personer med D-nummer anses ikke for at være bosat i Norge og har således ikke ret til egen læge.

Børn under 16 år får automatisk den samme læge som moren, hvis forældrene bor sammen. Hvis forældrene ikke bor sammen, får barnet den samme læge som den forælder, som barnet deler folkeregisteradresse med.

I akutte tilfælde kan du blive sendt videre til et sygehus med henblik på behandling. Du kan også blive henvist til videre behandling på et sygehus, hvis lægen mener, at du har behov for dette. Lægen giver dig i så fald en henvisning til et sygehus eller en specialist. I Norge kan du frit vælge, hvor du ønsker at blive behandlet, så længe der er plads det pågældende sted.

Du kan læse mere om ret til behandling, fastlegeordningen og at vælge behandlingssted hos HelseNorge. 

Hvis du er arbejdstager, og du udfører dit arbejde i Norge og er bosat i et andet EU-/EØS-land, skal du som udgangspunkt være socialt sikret i Norge. Dette betyder, at du får dækket de nødvendige udgifter til offentlige sundhedsydelser. Der er dog også brugerbetaling (egenandel) på behandling.

Hvis du arbejder i Norge og kun har et D-nummer, har du ret til lægehjælp ved behov. Du kan dog ikke have din egen læge i Norge (fastlegeordningen). Hvis du bliver syg, skal du kontakte en læge og bestille en tid. Kommunerne har ansvaret for, at du får den behandling, som du har krav på. Nogle kommuner har en liste over læger, som modtager patienter, der ikke har ret til deres egen læge. Tjek kommunens netsted.

Hvis du er grænsearbejder i Norge, og du dagligt eller ugentligt returnerer til dit bopælsland, har du både ret til sundhedsydelser i arbejdslandet og i bopælslandet.

Ved akut sygdom og skade om aftenen/natten og i weekender skal du kontakte den nærmeste lægevagt. Du kan ringe til lægevagten på 116 117.

I nødsituationer skal du ringe 113.

På HelseNorge kan du læse mere om reglerne for arbejdstagere i Norge, som bor i et andet land. 

Hvis du opholder dig midlertidigt i Norge (ferie, kortere studier eller lignende), har du ret til behandling ved akut sygdom og skade. Du skal medbringe godkendt legitimation og EU-sygesikringskortet (EHIC).

Patienter, som er bosat i et andet nordisk land, kan have ret til at få dækket merudgifter til hjemrejse. Dette gælder kun i forbindelse med de nødvendige sundhedsydelser, som han/hun har modtaget på grund af sygdom eller skade under et midlertidigt ophold i Norge.

Studerende fra andre nordiske lande skal som udgangspunkt ikke fremvise EU-sygesikringskortet. De skal derimod opgive deres adresse i hjemlandet.

Hos HelseNorge kan du læse mere om de gældende regler for turister og studerende i Norge. 

I Norge er der brugerbetaling (egenandel), når du bruger en offentlig læge eller lægevagt.  Der er dog en grænse for, hvor meget man skal betale i løbet af et år. Du får et frikort til sundhedsydelser, hvis du er socialt sikret og har betalt over et vist beløb i brugerbetaling. Hvis du har frikort, slipper du for brugerbetaling resten af kalenderåret.

Hvis du bliver indlagt på et sygehus og er socialt sikret, skal du ikke betale for behandling, medicin eller sygehusophold. Gravide skal heller ikke betale for kontrol i det offentlige sundhedsvæsen under graviditeten. Der er ikke brugerbetaling for børn under 16 år. De skal dog betale for materialer. Børn under 18 år skal heller ikke betale for behandling hos en psykolog.

Enkelte patientgrupper kan få refusion for udgifter til lægemidler, medicinske fødevarer og medicinsk udstyr. 

Børn får gratis tandpleje hos det offentlige. Det gælder dog ikke tandregulering. Voksne skal som udgangspunkt betale selv, men der er mange undtagelser.

Hos HelseNorge kan du læse mere om de gældende regler for refusion, egenandel og tandlæge i Norge. 

Planlagt behandling er behandlinger, som ikke udføres på grund af et akut behov. Du vil få tilbud om sådanne behandlinger i Norge. Hvis en række særlige vilkår er opfyldt, kan du få refunderet udgifter til behandling hos en specialist i et andet EU-/EØS-land. Hvis du bor i et andet nordisk land og ønsker behandling i Norge, skal du undersøge reglerne i det land, hvor du bor.

Du kan læse mere om refusion af udgifter hos HelseNorge. 

Hvis du er socialt sikret i Norge og opholder dig midlertidigt i et andet EØS-land/Schweiz, kan du have ret til at få dækket udgifterne til nødvendige sundhedsydelser under opholdet. EU-sygesikringskortet fungerer som dokumentation for, at du har ret til sundhedsydelser. Du kan bestille kortet på nettet. Du behøver ikke at fremvise kortet i andre nordiske lande, men det anbefales alligevel, at du tager det med.

Studerende fra Norge skal som udgangspunkt ikke fremvise EU-sygesikringskortet, når de opholder sig i et andet nordisk land. De skal derimod opgive deres adresse i hjemlandet.

Du kan læse mere om EU-sygesikringskortet hos HelseNorge. På Info Nordens netsider finder du information om ret til sundhedsydelser i de andre nordiske lande. 

Hvis du har haft udgifter til behandling i udlandet, bør du gemme dine kvitteringer og kontakte Helfo, når du kommer hjem for at finde ud af, om du har ret til at få refunderet dine udgifter. Hvis der er tale om brugerbetaling, kan du ikke få udgifterne dækket.

Du kan finde en oversigt over behandlinger i udlandet, som du kan få refusion for, hos HelseNorge.

Hos HelseNorge finder du al relevant information om sundhedsydelser og ret til behandling i Norge. Her finder du også kontaktoplysninger.