En urolig verden kræver fokus på sikkerheden i Norden

Det sikkerhedspolitiske billede har ændret sig. Der er krig og konflikt i Ukraine og Mellemøsten, vi står midt i en nordisk NATO-udvidelse og vores demokratiske værdier og systemer bliver presset fra flere sider. Udfordringer er der nok af, og derfor var det også naturligt for statsministrene og Nordisk Råd at debattere, hvordan de nordiske lande skal reagere på den aktuelle situation og samtidig skabe et trygt og grønt Norden.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre åbnede debatten i Stortinget og satte fra start retningen for kernen i debatten:

- Finsk og svensk NATO-medlemskab vil styrke vores sikkerhed. Vi har en ny, historisk situation. Det åbner for et tættere samarbejde - også inden for totalforsvar, social sikring og beredskab. Norge ønsker at styrke samarbejdet i den civile del af NATOs værtslandsstøttekoncept. Kritisk infrastruktur, logistik og forsyninger på både militær og civil side bør, så vidt muligt, vurderes i en nordisk kontekst, lød det fra Jonas Gahr Støre, statsminister i Norge.  

Både fra svensk og finsk side var der også ønske om mere samarbejde landene imellem for at styrke sikkerheden. Den finske statsminister, Petteri Orpo pegede her på muligheden for flere fælles kriseøvelser og træning. Samt fælles standby-lagre og oprettelsen af et nordisk netværk inden for forsyningsberedskab.

Angelika Bengtsson, Nordisk Råd

Konflikter og krig er en trussel mod Norden, men en anden trussel, som både kan komme uden for og inden for nordens grænser, er misbrug af kommunikationsteknologi. Både Nordisk Råds Hanna Katrín Friðriksson og den islandske statsminister Katrín Jakobsdóttir satte her fokus på intelligent teknologi – AI: 

- AI vil påvirke alle sektorer af samfundet, og teknologien udvikler sig meget hurtigere, end de politiske beslutninger tages på området. Vi skal handle med det samme, fordi demokratiet i sig selv er sårbart. Det skal hele tiden plejes og beskyttes, sagde Katrín Jakobsdóttir. 

Netop sårbarheden i, at de nye teknologier kan bruges til at skabe misinformation, var også et tema der fra svensk side blev løftet op. Nordisk Råds Angelika Bengtsson understregede, at misinformation en trussel mod de demokratiske spilleregler. Hun kom selv med et dugfrisk eksempel fra Sverige, hvor myndighederne, ifølge Bengtsson, er udsat for en misinformationskampagne, der har til hensigt at stille Sverige i et dårligt lys nationalt og internationalt. For at bekæmpe misbrug af teknologier og misinformation pegede den svenske statsminister Ulf Kristersson på, at man i Sverige har oprettet et cypersikkerhedscenter.

Hvis Norden i 2030 skal være verdens mest bæredygtige region, så skal den grønne omstilling op i tempo.  Derfor var der også bred enighed om at et nordisk samarbejde om den grønne omstilling er vigtig. Fx ved at styrke samarbejdet inden for produktion af bæredygtig energi fra fx sol, vind, vand. Jo mere bæredygtig energi, vi selv kan producere, jo bedre er det for det grønne Norden og jo bedre står vi i forhold til vores forsyningssikkerheden, da vi hermed kan blive uafhængige af fossil energi fra regimer, vi ikke kan stole på.