Nej til fælles nordisk personnummersystem – ja til fælles elektronisk ID
E-ID er en nøgle til banktjenester, arbejde, studier og handel over grænserne, som forholdsvis enkelt kan tilpasses, så den gælder i hele Norden, såfremt der er politisk vilje til det.
Nordiske borgere er mobile. Vi studerer, arbejder og pendler i stadig større grad på tværs af de nationale grænser, hvilket ofte skaber bureaukratiske udfordringer, som fører til frustration hos borgerne. Hvis vi vil arbejde, åbne en bankkonto eller registrere en adresse, skal vi have et personnummer i det land, vi kommer til.
Ifølge Midtengruppen er tiden inde til, at det nordiske samarbejde går fra at være et rodet og papirløst forhold til at blive et "ægteskab, hvor samlivet foregår under ordnede former". Gruppen fremlagde forslaget om ægteskab – eller mere præcist ”nordisk medborgerskab” – på Nordisk Råds session i Reykjavik i 2015. Nordisk Råds Udvalg for Velfærd i Norden sendte forslaget til høring i landene i januar 2016.
Læs medlemsforslaget her:
Ja til fælles elektronisk ID
I dag besluttede udvalget, at de ikke vil støtte et fælles personnummersystem. Hovedårsagen er, at der findes en enklere og mindre kostbar løsning på problemerne, nemlig et fælles elektronisk ID og et bedre system til udveksling af det, der hører ind under nationale stamdata (for eksempel Folkeregistret).
E-identifikation er allerede i brug, blandt andet som legitimation i form af indlogning til banken og koder, som giver adgang til offentlige tjenester. E-ID er en nøgle til banktjenester, arbejde, studier og handel over grænserne, som forholdsvis enkelt kan tilpasses, så den gælder i hele Norden, såfremt der er politisk vilje til det.
Udvalget sammentræder næste gang i Stockholm i april, hvor de vil diskutere sagen yderligere, inden et revideret forslag tages op i plenum af samtlige medlemmer i Nordisk Råd. Først efter en afgørelse i plenum vil sagen eventuelt udmønte sig i en anbefaling til de nordiske regeringer.
