Nordiske grænsekontroller skal løses på EU-niveau

Michael Tetzschner fra Den Konservative Gruppe var en af dem, der fremhævede EU's rolle og betydningen af et fungerende Schengen-samarbejde som en løsning på flygtningekrisen. Først når EU's ydre grænser er under kontrol, kan også de nordiske grænseproblemer løses, sagde han.

– Hvis ikke Schengen-samarbejdet effektiviseres, er der ingen anden udvej end at opretholde grænsekontroller på nationalt niveau, også i vores del af verden, så længe flygtningestrømmen fortsætter, sagde Tetzschner, som dog alligevel håbede, at grænsekontrollerne i Norden bliver midlertidige.

Efter debatten spurgte en journalist Tetzschler, om hans ræsonnement ikke vil indebære, at EU må overtage visse dele af det, der hører ind under det nordiske samarbejde.

– Jo, det kan man godt sige. Vi kan ikke opretholde pasfriheden, hvis Schengen-systemet ikke fungerer, og Dublin-forordningen er sat ud af spil.

Øget nordisk samarbejde

Mange talere i debatten udtrykte også et stærkt ønske om et nordisk samarbejde om at fjerne grænsekontrollerne.

– Hvis EU's ydre grænse og det nye system til fordeling af flygtninge i EU ikke fungerer, så må vi tale om det internt i Norden og overveje, hvordan vi skal håndtere situationen. Så er vores ministre nødt til at tale sammen og finde løsninger, sagde Phia Andersson fra Den Socialdemokratiske Gruppe.

Debatten blev indledt med et indlæg fra den finske minister Anne Berner, som er formand for de nordiske samarbejdsministre. Hun informerede Nordisk Råds medlemmer om, at samarbejdsministrene på et møde umiddelbart inden debatten blandt andet havde besluttet at øge satsningerne på integration og intensivere arbejdet med at mindske de negative konsekvenser af grænsekontrollerne. Målet er fri bevægelighed i Norden.

"Ekstraordinær situation"

Carl Haglund fra Midtengruppen var godt tilfreds med samarbejdsministrenes løfte.

– Det er godt, at ministerrådet har den indstilling, at det her er en midlertidig løsning, og at man har smøget ærmerne op for at få iværksat tiltag, som på sigt vil bidrage til, at vi kan lægge denne situation bag os.

Juho Eerola, som repræsenterer Nordisk frihed, foreslog, at Nordisk Råd skulle nedsætte en arbejdsgruppe, som har til opgave at finde løsninger til den nordiske indvandringspolitik.

– Gruppen skulle bestå af medlemmer fra alle partigrupper og dem, der ikke har nogen partigruppetilknytning, sagde Eerola.

På en pressekonference efter debatten sagde Nordisk Råds præsident, Henrik Dam Kristensen, at Norden befinder sig i en ekstraordinær situation, og at ”ekstraordinære situationer kræver ekstraordinære løsninger”.

– Derfor har jag respekt for de tiltag, der er blevet iværksat, men som nordisk politiker håber jeg meget på, at det bliver for en kort periode.

Web-tv

Michael Tetzschner om EU's rolle i flygtningekrisen og betydningen af et velfungerende Schengen-samarbejde: