Så forskelligt påvirkes kvinder og mænd af klimapolitikken

Lige nu er 25 procent af indbyggerne i Norden beskæftiget i grønne job, hvilket er et flot tal sammenlignet med resten af OECD. 

Det er et mål for, hvor langt de enkelte lande er kommet i den grønne omstilling, og hvor godt det er lykkedes dem at flytte kompetencer fra de fossilafhængige sektorer til de mere bæredygtige.

Brancher med høj udledning – transport, energi, landbrug og byggeri – er traditionelt domineret af mænd. Derfor har omstillingen af disse brancher også størst indvirkning på mænds arbejdsliv. Det kan være en udfordring at være nødt til at omskole sig for ikke at miste sit arbejde.

Grønne job handler om at producere varer og tjenester på en ny måde, som erstatter vores gamle, fossilafhængige måder, fx ved at man opfører energibesparende huse, opsætter solceller, bygger vindmøller og bryder metaller til elbilernes batterier. 

I disse job står mænd for 70 procent af arbejdskraften i Norden.

– Det her er ikke noget, der hidtil er blevet sat ord på i den politiske debat i Norden. En større politisk bevidsthed ville gøre den grønne omstilling til en mulighed for arbejdsgivere for at øge innovationskraften ved at satse på at få flere kvinder – ofte både højtuddannede og klimabevidste – ind i disse brancher og samtidig gøre op med det kraftigt kønsopdelte arbejdsmarked, siger Kristinn Hróbjartsson, som er administrerende direktør for den islandske virksomhed Running Tide, som udvikler metoder til at binde kul i havet.

Hvis man ikke griber denne mulighed, er der en risiko for, at den grønne omstilling cementerer eller øger kønssegregeringen på arbejdsmarkedet ifølge rapporten Bridging the Green Jobs Divide, som indgår i vidensbanken.

Omstillingen til bæredygtige energisystemer er en vækstmotor i den grønne økonomi, men kun fem procent af toplederne i de nordiske energiselskaber er kvinder, og kvinder udgør en tredjedel af energiselskabernes fuldtidsansatte. 

En kraftig underrepræsentation af kvinder i energisektoren indebærer dermed en risiko for, at løngabet mellem mænd og kvinder vokser.

Samtidig er der sket et skred i synet på grønne job, og virksomhederne er begyndt at efterspørge andre kompetencer end de tekniske, nemlig viden om, hvordan man får folk til at ændre livsstil, vaner og adfærd. 

Ifølge FN’s klimapanel IPCCC kan sådanne livsstilsændringer mindske den globale udledning med 40-70 procent frem mod 2050, forudsat at den nødvendige politik, infrastruktur og teknik er tilgængelig. 

Som gruppe har mænd et højere klimaaftryk end kvinder, især når det gælder madforbrug og transport. 

Vidensbanken indeholder en ny, nordisk forskningsoversigt fra Gøteborgs Universitet, som viser, at individer, der tager et stort omsorgsansvar – uanset køn – har en tendens til at være mere engagerede i bæredygtighed og klima.

– De selvsamme kønsnormer, der for eksempel giver kvinder det primære ansvar for det ubetalte husholdnings- og omsorgsarbejde, har altså konsekvenser for de enkelte individers klimapåvirkning. Hvis man fremmer mænds ansvar og omsorg for hjem, børn og ældre, ville det sandsynligvis smitte af på deres klimaaftryk, siger Jimmy Sand, som er forsker på det nationale sekretariat for kønsforskning på Gøteborgs Universitet. 

Vidensbanken lanceres og diskuteres på klimakonferencen COP28 i Dubai den 8. december. 

Islands miljø- og klimaminister Guðlaugur Þór Þórðarson siger, at ligestilling hidtil har været en del af Nordens fremgang.  

– Hvis den grønne omstilling skal blive effektiv, er vi nødt til at udnytte hele vores hjernekapacitet, ikke kun halvdelen. For at lykkes har vi brug for, at alle deltager. Ligestilling er en gevinst for alle, siger Guðlaugur Þór Þórðarson.

I 2022 besluttede de nordiske ministre for ligestilling og LGBTI, at der var brug for mere viden om sammenhængen mellem ligestilling og klima i Norden.

Nogle måneder senere fik ligestillingsministrene bred opbakning fra Nordens regeringer til ambitionerne i A Green and Gender-Equal Nordic Region om, at det nordiske samarbejde skal udarbejde viden, der kan sikre, at ligestilling integreres i klimapolitikken. 

Vidensbanken indeholder ny nordisk viden om ligestilling i grønne job, i energisektoren, forbrugsmønstre, i den blå og den grønne økonomi og i klimapolitikken.