Adam O.
Den rustne verden er et genuint økokritisk fremtidsepos til tiden.
Værket står solidt plantet i sin samtid: På indholdssiden med et røntgenblik på fremtiden – på én gang dystert og fuld af Greta Thunberg-aktivistisk håb. Og formmæssigt med et gennemarbejdet univers – komplet med alt fra komplekse magtstrukturer til fantasifulde teknologiske opfindelser.
Danmark er en losseplads af skrald og plastiksuppe, og indbyggerne er klimaflygtninge bosat henholdsvis i Grønland under en enorm plexiglaskuppel og i Malmø. Fire søskende udgør det lille kollektiv af hovedkarakterer gennem hvem, vi oplever det hele. Ramona, Bowie, Peter og Lærke lever en tryg og behagelig tilværelse i Nykøbenhavn med forældre med faste jobs i positivitetsministeriet. På vej til Sverige for at besøge deres morfar, styrter jetbotten ned i skraldelandet Danmark. På rejsen gennem det farlige landskab lærer de, at alting ikke er, som det ser ud fra det beskyttede liv, de hidtil har levet.
De fire søskende kæmper for klima og retfærdighed mod blandt andet kamprobotter og kyniske mediestjerner. De møder selvfølgelig også gode mennesker – og robotter, blandt andet den elskelige pensionerede minerobot, Skrot, som bliver en ven i nøden.
Bøgerne er præget af et stort sprogligt overskud og en udtalt humoristisk sans midt i det ellers kuldslåede univers. Historien er tænderskærende spændende og samtidig rørende især i børnenes relationer til robotterne, hinanden og den kreds af med-aktivister, som efterhånden bygges op omkring dem. Den relativt uøvede forfatter Adam O. skaber et forståeligt mikrokosmos, der spejler alt det, vi kender fra vores dagligdag: skrald, fake news og usunde monopoler. Sproget er skarpt og samtidig legende let, og bliver derfor aldrig en ”metallisk stemme” i den herligt konfronterende og civilisationskritiske sci-fi-fortælling i øjenhøjde med målgruppen.
Hvert kapitel indledes med en illustration af forfatteren selv, som oprindeligt er tegneserietegner. Illustrationerne har da også et umiskendeligt tegneserieagtigt præg med tydelig kontur og dramatiske synsvinkler. De understreger stemningen af menneskets lidenhed over for et stort system af skrot og kynisme. Desto mere markant opleves slutillustrationen, hvor Ramona og Skrot med vældig kraft træder igennem muren og nærmest ind i stuen hos læseren! Her signaleres håb og handlekraft.
Adam O. skriver overbevisende om håb i en verden, der ellers har slukket lyset. Han gør det med noget helt særligt på hjerte.