Guðbergur Bergsson: Þrír sneru aftur (Tre mand vendte tilbage)

Guðbergur Bergsson er født 1932 og har en lang litterær karriere bag sig. Han skrev i 1960erne revolutionerende romaner, var budbringer for fornyelser i fortællekunsten og repræsentant for radikal kritik af chauvinisme, klassesamfund og servilitet.  I hans romaner trådte nutidens jævne islandske befolkning frem på scenen: folk i fiskeindustrien, sømænd og kontorister, frigjort for standardforestillinger. Tómas Jónsson fra bogen af samme navn Tómas Jónsson - bestseller er sandsynligvis den berømteste kontorist i islandsk litteratur, en gammel knark, som pga. alderdomssvækkelse ligger i sin seng, hvor han genkalder sig sit liv og sin tid.

Guðbergur Bergsson har udsendt flere end tyve romaner, skabt digte, udgivet noveller og skrevet såvel erindringsbøger som såkaldt autofiktion samt artikler og essays, hvortil kommer, at han har været en af sit lands mest produktive oversættere. Gennem sin oversættelser har han skaffet sine landsmænd adgang til mange basale værker inden for den spanske og latinamerikanske litteratur, bl.a. Don Quixote af Miguel de Cervantes og Hundrede års ensomhed af Gabríel Garcia Marquez samt fortællinger af Jorge Luis Borges og Júan Rulfo og mange, mange flere.

I efterskriften til sin oversættelse af Hundrede års ensomhed af Gabríel Garcia Marquez siger Guðbergur Bergsson: "Der hviler en eller anden bibelsk stemning over fortællemåden i Hundrede års ensomhed, og det drejer sig formentlig om et motiv fra en af Mosebøgerne. Det var muligvis Hamsun, der som den første forfatter bragte denne myte i en moderne skikkelse og førte den ned til jorden i en roman, idet han ledte sit folk over bjerge og ørkener på jagt efter markens grøde i en ny udformning. Siden rejser der sig en by i dette forjættede land, et Sommerhuse som i Halldór Laxness' Frie Mænd,som forlades og lægges øde efter en opgangstid fulgt af blodskam og syndflod i menneskenes sjæl. Adskillige forfattere har gentaget dette stof fra Det Gamle Testamente med utallige variationer og med godt eller knap så godt resultat.  Handlingens foretrukne scene har især været lande eller landområder, som engang udgjorde en ny verden, men som nu er gået tabt. Det drejer sig om slægtsromaner, som er inspireret af luthersk eller kommunistisk ånd, og som på særlig degenereret måde berører synden og sætter sig det mål på én gang at være et nationalsymbol, en straffende pisk og en kærlighedserklæring til slægtens sted. De kendteste forfattere til denne type hadkærlighedsromaner er Hamsun, Faulkner, Laxness, Rulfo og Marquez.“

Knut Hamsun skrev om denne verden i lyset af savnet, Halldór Laxness skildrede den som en verden af stagnation og håbløs kamp for det daglige brød, men hos Guðbergur Bergsson er disse målestokke fraværende.  Han vender det hele på hovedet og følger ingen på forhånd givne opskrifter; men den straffende pisk mangler bestemt ikke, og hæves undertiden højt til slag; kærlighedserklæringerne er derimod mere tvetydige, for ikke at sige mangetydige.  Inderlighed og ironi kæmper med hinanden.

Fortællingens scene i Tre mand vendte tilbage er en afsidesliggende gård på landet, ikke langt fra en fiskerby ved Islands sydkyst. Dette isolerede og afsides sted udfylder rollen som ramme om det kendte litterære motiv, som Guðbergur Bergsson taler om den ovenfor citerede efterskrift.  Gården er en slags nationalsymbol. Den får uventede besøg, og tidens forvandlinger kommer brasende ind. I romanens centrum står to piger, der er blevet forladt af deres mødre; mormoren og morfaren, som for pigerne træder i mors og fars sted; og sønnen på gården, egensindig og gnaven; samt en dreng fra fiskerbyen, som undertiden opholder sig på gården som følge af sin mors sygdom.  Ind i denne ensformige verden træder nu tre udenlandske mænd, først to engelske turister, venstreorienterede akademikere, som er overbeviste om, at Island er en naturperle, og siden hen en tysker, som er nødt til at holde sig skjult.  Disse tre vender tilbage, englænderne som soldater og tyskeren som turist.  I begyndelsen af romanen er gården en slags fristed, der repræsenterer uforanderlighed og stagnation, men lidt efter lidt bryder tidens syndflod løs: besættelse, krig og samfundsopbygning, moderniteten kort sagt.  De amerikanske tropper dukker op og sætter hele samfundet på den anden ende, forvandler livsformerne totalt, og da tropperne drager bort, tager turistindustrien over. Pigernes mødre flytter til fiskerbyen, møder soldater og flytter til USA.  Derudover optræder der også i romanen en bog med samme titel som romanen, Tre mand vendte tilbage, en beretning om skibbrudne, som sønnen på gården læser for drengen fra fiskerbyen, mens denne bor i hjemmet, fordi hans mor ligger på hospitalet.  Efter krigen vender de amerikanske tropper tilbage, nu som mandskab i forsvarsstyrken, og dermed forandres alting.  Alle forsøger at få arbejde hos tropperne, og den sociale opstigning går tit glimrende hånd med serviliteten.  Dog bevirker den realistiske fremstilling, at det bliver læseren selv, der fortolker, og vores forståelse af værket afhænger dermed i betydeligt omfang af vores eget værdisæt og af den menneskeopfattelse, vi hver især møder op med.