Tom Malmquist: I varje ögonblick är vi fortfarande vid liv

I foråret 2012 bliver Tom Malmquists kæreste Karin pludselig syg, og det viser sig, at hun har fået leukæmi. På det tidspunkt er hun gravid i ottende måned med parrets første barn. Barnet overlever, men det gør Karin ikke. Efter nogle hektiske uger, hvor han fortvivlet har løbet gangene under Karolinska sjukhuset tynde mellem neonatalafdelingen og intensivafdelingen, må Tom forlade sygehuset med sin nyfødte datter Livia – men uden det menneske, som han har delt sit liv med i ti år. Kort efter dør også Toms far, den legendariske sportsjournalist Thomas ”Malmen” Malmquist.

I varje ögonblick är vi fortfarande vi liv er en sørgebog og en kærlighedshistorie. Det er en bog om døden og alt det mørke og absurde, der følger i dens fodspor – om sorgen, vreden, forvirringen og frygten. Det er en fortælling om mandighed, om mandighedens begrænsninger, dens krav om styrke og dens følelsesmæssige afasi. Men det er også en fortælling om den dybe, permanente hverdagskærlighed, om livets skrøbelighed, værdien af de små øjeblikke og den tid, som vi trods alt har sammen.

Malmquist skriver nøgent, nært og uden omsvøb om alle aspekter af sorgen – fra den indledende nærmest manisk detaljerede skildring af Karins kamp mod døden til den afsluttende selvreflekterende faderspejling. Det er en lige højre af en bog, og det er detaljerne, der rammer hårdest: Skildringen af det absurde bureaukrati som følge af, at Tom ikke officielt har nået at vedkende sig faderskabet til ”pigebarnet Lagerlöf”. Den vrede, som Tom retter mod sin mor, da hun har beskåret en af Karins pelargonier uden at spørge ham først. Mindet om Karin, som maler sine tånegle og ser en komedieserie, ganske få dage inden hun bliver indlagt for aldrig at vende hjem igen. Poserne med babytøj, som kommer strømmende fra velvillige, men rådvilde venner og bekendte og hober sig op i lejligheden.

I varje ögonblick är vi fortfarande vid liv er ikke bare en følelsesmæssigt engagerende bog – den er også et stykke virtuos prosa, som er sprogligt potent og strukturelt kompleks. At skrive om den private sorg er svært – at gøre det med stilsikker hånd er endnu sværere. Og at gøre det så godt, som Malmquist gør det, er intet mindre end en litterær triumf. Variationerne i stil og tempo, som afspejler sørgeårets forskellige faser – det akutte chok, den afgrundsdybe sorg, den surrealistiske tilbagevenden til livet uden for sygehuset, den langsomme vej tilbage, som begynder en solbeskinnet formiddag uden for vuggestuen – og hans opbygning af teksten omkring kroppens fem sanser er eksempler på de værktøjer, som han benytter sig af for at strukturere en bog, som ellers kunne have imploderet under tyngden af sit eget emne. Stilen er gennemgående minimalistisk, naturalistisk og usentimental, men altid gennemsyret af en poetisk kraft, en skærpelse af sanserne, en lavmælt hvisken om det evige hinsides det enkelte.

Tom Malmquist (1978) er digter og musiker. Han har tidligere udgivet digtsamlingerne Sudden death (2007) og Fadersmjölken (2009). Med I varje ögonblick är vi fortfarande vid liv, som i årets løb har modtaget store roser fra såvel anmeldere som læsere, har han præsteret en af de stærkeste bøger om sorg, der nogensinde er skrevet på svensk.