Handlinger tilknyttet webside

Birgitta Lillpers

Anteckningar om hö. Digtsamling, Wahlström & Widstrand, 2016.

Fotograf
Gunnel Johansson

Birgitta Lillpers (født 1958) bor i Orsa i Dalarna. Hun er digter og prosaforfatter, og hun debuterede i 1982 med digtsamlingen Stämnoja. Anteckningar om hö (”Optegnelser om hø”, ikke oversat til dansk) er hendes trettende digtsamling. Hun har desuden udgivet seks romaner. Hun er en meget betydningsfuld forfatter og har fået flere store litterære priser. I 2008 var hun nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for digtsamlingen Nu försvinner vi eller ingår (2007).

Alt hvad Birgitta Lillpers skriver har en klar og musikalsk tone. Det er som om at dalmålet, som er en let og syngende dialekt, er støbt ind i teksten og forstærker det inderlige og det smukke, og at det, på trods af et ofte smertefuldt indhold, skaber en varm tone i teksten. Både smerten og skønheden træder dermed tydeligere frem.
Birgitta Lillpers bor på en gård. Miljøet med landbrug, dyr og planter, historien men også nærliggende steder med minedrift er ofte stærkt nærværende i hendes bøger.

Lokaliteterne begrænser sig dog ikke til det landlige. Især gammeldags fabriksmiljøer som er relateret til traditionelt kvindeligt arbejde og håndværk forekommer både som scenografi og aktive elementer, ligesom musik og billedkunst.

Birgitta Lillpers er altid meget personlig i sin digtning. Hvad enten det drejer sig om miljøer, arbejde, tyndt befolkede områder eller menneskets sjæleliv, skriver hun ud fra sin erfaring. Alt, sproget, tonen – som en hånd der prøvende føler sig frem – vidner om dette.

Anteckningar om hö er et komplekst værk med flere fortællerniveauer. Titlen giver associationer til den svenske salme ”En vänlig grönskas rika dräkt”, hvor der står at ”Allt kött är hö, allt flyktar här / och snart förvissna gräsen”, hvilket henviser til ordene om menneskets forgængelighed i Esajas’ bog i Det Gamle Testamente: "Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster."

Her er notater om arbejdet på en gård, høbjergning, græssets beskaffenhed, digte fra de gamle, omdannede industrikvarterer Ancoats i Manchester samt en fortælling om at gennemleve en svær sygdomsperiode. I et prosadigt skriver hun:

Vad jag egentligen vill berätta om är: ett tillstånd under eftermiddagen.

/…/
Kan jag förklara så att det blir begripligt? Det var storartat och skrämmande. Som att ha tagit en stark dos. Som att vara nära något utan botten eller väggar.

Allt oftare så, nu. Bara kort, men skiljelinjen blir hela tiden allt tunnare. På något sätt är det ju då hela tiden farligare. På något sätt är det ju då också så att jag måste bli alltmera modig för att kunna leva kvar här.

Det drømmende i jegets tilstand om eftermiddagen går igen i bogen som helhed. I Birgitta Lillpers forfatterskab er det sjælelige og åndelige altid meget tæt på hverdagen. Skillelinjen er altid meget tynd. Sådan er verden, eller rettere sagt oplevelsen af den, indrettet. På samme måde grænser livets barske vilkår, smerten og frygten, meget tæt op til det skønne. Det storartede og det skræmmende er hinandens forudsætninger.

Kontakt

Louise Hagemann
Telefon: +45 21 71 71 41
E-mail: