Agneta Pleijel

Agneta Pleijel (f. 1940) har arbejdet i de fleste genrer, som dramatiker, digter, litteraturkritiker og romanforfatter. Hun fik sit store gennembrud i 1987 med romanen Jag efter vind, som er løst baseret på hendes egen slægtshistorie i Sverige og på Java. Hendes egen slægt var også udgangspunktet for den trilogi af historiske romaner – Dronningens kirurg, Kongens komediant og Søster og bror – en familiehistorie) – som hun skrev i årene efter årtusindskiftet. I Doften av en man (ikke udgivet på dansk) giver hun sig i kast med sit eget liv: Romanen er anden del i en selvbiografisk serie, som indledtes med den anmelderroste Spådomen fra 2015.

Doften av en man kredser, som titlen antyder, omkring mænd, men mest på overfladen. For hovedpersonen, en ung kvinde på vej ud i arbejds- og voksenlivet, er mændene et middel og en målestok snarere end et mål i sig selv. Det er tidligt i 1960’erne, og den unge kvinde er netop flyttet til Gøteborg for at læse litteraturvidenskab på universitetet. Hendes nye liv er temmelig ensomt, men aldrig kedeligt – hun studerer, reflekterer, stifter nye bekendtskaber og skriver breve til dem derhjemme. Morens og farens smuldrende ægteskab, som var i fokus i den foregående memoiredel Spådomen, kaster fortsat sin skygge over den unge kvindes syn på sig selv og på kærligheden. Gennem en lang serie forelskelser og mere pragmatiske kærlighedsforhold til både snusfornuftige unge mænd og godmodige professorer forsøger hun at forstå sin manglende selvtillid og sin stræben efter at behage og være tilstrækkelig. Samtidig arbejder hun hårdt og målbevidst for at kæmpe sig frem i den mandsdominerede universitetsverden og senere som ene kvinde på avisen Aftonbladets kulturredaktion.

Doften av en man er en feministisk udviklingsroman, en kærlig, mangefacetteret og humoristisk skildring af en ung kvindes stræben efter at blive sig selv nok. Den er også et levende tidsbillede fra en epoke, hvor kvinden skulle frigøre sig såvel seksuelt som karrieremæssigt, men stadig blev hånet, hvis hun troede, at hun var mændene ligeværdig. ”Jeg opførte mig, som om jeg mente, at jeg var lige så meget værd som en mand,” skriver den ældre Pleijel om sit unge jeg. Og gudskelov for det! Ellers ville Agneta Pleijels intelligente, modige og dybt rørende forfatterskab måske aldrig have set dagens lys.