Gunnar D Hansson

Gunnar D Hansson er digter, essayist og litteraturhistoriker. Han er docent i litteraturvidenskab og har været professor i litterær gestaltning ved Gøteborgs Universitet. Derudover oversætter han oldengelsk og oldislandsk poesi. Siden sin debut i 1979 har han skrevet flere essaysamlinger og 12 digtsamlinger. Hans afhandling i litteraturvidenskab handlede om forfatteren Lars Ahlin. Han har modtaget flere prestigefyldte litteraturpriser for både sin poesi og sine essays.

Gunnar D Hanssons lyriske forfatterskab er genreoverskridende. I sine digtsamlinger bevæger han sig tilsyneladende frit og med stor litterær og filosofisk kundskab, med humor, varme og livserfaring i rigt mål mellem det dybt personlige og det universelt menneskelige. De er uden sidestykke i svensk poesi, både hvad angår originalitet og litterær kvalitet.

Digtsamlingerne tager afsæt i samtiden og historien, det oldnordiske og det endnu ældre. Han voksede op i Smögen i Bohuslän på den svenske vestkyst. I flere af sine værker, for eksempel Olunn (1989), Lunnebok (1991) og Idegransöarna (1994), har han beskæftiget sig med naturen og dyrelivet i og nær havet. Digtene i disse og andre bøger er både essayistiske og dybt lyriske, fyldt med lærdom og livsindsigter. Han har en utrolig evne til på én og samme tid at fortælle om det, der er digtets umiddelbare emne, og på nærmest alkymistisk vis at forvandle det til noget andet, som har en mere eksistentiel karakter.

Tapeshavet er navnet på en meget gammel kystlinje, som efter den seneste istid blev dannet på den svenske vestkyst. I stenalderen var havets udstrækning helt anderledes end tidligere, hvilket et stort antal fund efter mennesker og havlevende dyr bekræfter.

Gunnar D Hanssons bog Tapeshavet (ikke udgivet på dansk) er en flerdimensionel rejse gennem tid, rum og tanke. Han udforsker Tapeshavets områder, deres historie og natur, levnene efter forsvundne kulturer, fiskeriet og stenhugningen. For øjnene af læseren udfolder bogen sit helt eget, egensindige og fascinerende landskab og vokser til en dybt personlig geografisk og topografisk skildring. Den er livsfortælling, lokalhistorie, litterært essay, poesi og indblik i digtets tilbliven, selvbiografi og kulturhistorie i ét. Gunnar D Hansson udstråler en enorm belæsthed og fortælleglæde.

Og i alt dette er der også plads til os og vor tid – vi ser, at vi findes i alting.