Susanne Ringell

Susanne Ringell kan karakteriseres som en digter og dramatiker med en forkærlighed for kortprosaformen. Hendes seneste bog God morgon(ikke udgivet på dansk) er en balstyrig levende organisme, som ikke kan sættes i genrebås. Den byder på et jeg, som reflekterer over verden og livet, men den essayistiske tone afbrydes af poesi, fiktion og sceniske og dramatiske indslag. August Strindbergs Et drømmespil har stor intertekstuel betydning for bogen, og Strindbergs indledende ord i skuespillet stemmer også fint overens med Ringells måde at skrive på: ”… på et ubetydeligt virkelighedsgrundlag spinner indbildningen ud og væver nye mønstre: en blanding af minder, oplevelser, fri fantasi, urimeligheder og improvisationer.”

God morgon består af ti prosatekster af varierende længde. I samtlige befinder jeget og hendes mand sig på rejse, ofte til et såkaldt turistparadis: ”Hele verden vil komme væk fra verdens elendighed, lægge den bag sig, komme frem til væk.” De to er elskende, ”som sådanne altid hjælpeløse”, og balancerer mellem nærhed og afstand. Pludselig dukker et andet par, Claire og Pascal, op i lejligheden. Ved hjælp af det franske pars mere bombastiske bevægelsesmønster – fra separation til genforening til bryllup – iscenesætter Ringell kønnet ”som en konstant igangværende performance”.

I det hele taget har Susanne Ringell et skarpt blik for det dramatiske: scener, rekvisitter, kostumeskift, entréer og sortier. Men der er afbræk i de nydelige dramaturgiske linjer. En gammel hund ligger under et tæppe og dør, men har så stærkt et hjerte, at det fortsætter med at slå, efter at fortællingen er forbi. En anden fortælling får momentum, da jeget kommer sig over sin skuffelse, men ender med, at skuffelsen viser sig at være ubegrundet. Det forgangne er uvæsentligt: ”At er altid vigtigere end fordi.” Gang på gang ryger de selvbevidste hovedpersoner ud i skyggerne, og scenen fyldes af lyset fra hverdagens engle, som fejer gulve og reder senge og kan tyde både mennesker og dyr. En åbenhed over for både virkelighed og drøm så stor, at den nærmer sig hudløshed, skrives frem af et sprog fyldt med bevægelse, farve og ømhed. Selv os, bogens dunede læsere, omfatter Ringell med sin venlige omsorg. Inderligheden er stærk, men går altid hånd i hånd med en underfundig humor og fornemmelse for det tragikomiske:

Susanne Ringell er født i 1955 og bor i Helsingfors. Hun er uddannet skuespiller, men skriver i dag på fuld tid. Hun debuterede i 1993 med novellesamlingen Det förlovade barnet. Siden da har hun udgivet et dusin bøger og skrevet både skuespil og hørespil. Hun er blevet nomineret til og belønnet med flere priser, blandt andet Hugo Bergroths sprogpris, Svenska Yles litteraturpris og Svenska litteratursällskapets pris.