Nordisk Råd: Norden skal have en fælles plan for Østersøen
Østersøen er et af verdens mest forurenede havområder. Lægger man klimakrisen og problemerne med invasive arter, overfiskeri og øget trafik og støj oveni får man billedet af et område i kritisk miljøtilstand. Norden skal tage et større ansvar, lyder det fra Nordisk Råd.