Den nordiske paskontroloverenskomst

20.06.19 | Aftaler
Overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser af 12. juli 1957, som Island har tilsluttet sig den 24. september 1965, ændret ved overenskomst af 27. juli 1979, og med tillægsoverenskomst af 2. april 1973 og af 18. september 2000. Overenskomsten har siden 1. januar 1961 desuden omfattet Færøerne.

Information

Signing of agreement
18.09.2000
Effective date for the agreement
22.04.2001
Signing countries
Danmark
Finland
Island
Sverige
Norge

Ansvarsfraskrivelse

Bemærk at denne tekst ikke er en officiel version, og at teksten ikke skal bruges til juridiske formål. Nordisk Ministerråd påtager sig ikke ansvaret for eventuelle fejl i teksten.

___________________

 

Præambel til overenskomsten den 12. juli 1957

De kontraherende stater,

 

som har fundet det ønskeligt at skabe en friere samfærdsel mellem de nordiske stater,

 

som tidligere har indført fuldstændig pasfrihed for statsborgere i de nordiske stater,

 

som er enige om at tillade udlændinge at rejse direkte fra en nordisk stat til en anden nordisk stat over et godkendt grænseovergangssted uden at gennemgå paskontrol, og

 

som i det væsentlige vil tilstræbe at anvende visumtvang i samme omfang og vil søge en ensartet praksis gennemført med hensyn til meddelelse af visum til forretnings-, studie-, turistrejser og lignende kortvarige rejser, er blevet enige om følgende:

Præambel til overenskomsten den 2. april 1973

De kontraherende stater er blevet enige om følgende tillæg til overenskomsten af 12. juli 1957 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser (nedenfor benævnt paskontroloverenskomsten), som Island har tilsluttet sig den 24. september 1965.

Præambel til overenskomsten den 27. juli 1979

Regeringerne i de kontraherende stater er blevet enige om følgende ændringer i overenskomsten af 12. juli 1957 om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser.

Præambel til overenskomsten den 18. september 2000

De kontraherende stater,

 

som ved overenskomst af 12. juli 1957 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige har ophævet paskontrollen ved de fællesnordiske grænser (nedenfor benævnt paskontroloverenskomsten), som Island har tilsluttet sig den 24. september 1965, og som er ændret ved overenskomst af 27. juli 1979, samt overenskomst af 2. april 1973 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om tillæg til paskontroloverenskomsten af 12. juli 1957,

 

som i henhold til Protokol om Integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union til Amsterdam-traktaten undertegnet den 2. oktober 1997 skal gennemføre et nærmere samarbejde inden for rammerne af Den Europæiske Union eller som den 18. maj 1999 undertegnede en aftale om tilknytning til gennemførelsen, anvendelsen og videreudviklingen af Schengen-reglerne med Den Europæiske Union,

 

som tager i betragtning, at der er behov for at præcisere anvendelsen af enkelte bestemmelser i paskontroloverenskomsten under hensyn til de nordiske landes deltagelse i Schengen-samarbejdet,

 

er blevet enige om følgende tillæg til paskontroloverenskomsten:

Artikel 1

Ved udlænding forstås i denne overenskomst enhver, som ikke er statsborger i Danmark, Finland, Norge eller Sverige.

 

Ved nordisk stat forstås i denne overenskomst Danmark (med undtagelse af Grønland og Færøerne), Finland, Norge (med undtagelse af Svalbard og Jan Mayen) og Sverige.

 

Ved nordisk ydergrænse forstås i denne overenskomst:

a. landegrænse mellem en nordisk stat og en ikke-nordisk stat,

 

b. en i nordisk stat beliggende flyveplads, som har regelmæssig flyveforbindelse med en ikke-nordisk stat,

 

c. en i nordisk stat beliggende havn, som har regelmæssig skibs- eller færgeforbindelse med en ikke-nordisk stat,

 

d. en i nordisk stat beliggende havn eller flyveplads, til hvilken der ikke-regelmæssigt ankommer skib eller luftfartøj fra en ikke-nordisk stat, eller fra hvilken skib eller luftfartøj afgår til en ikke-nordisk stat.

Artikel 2

Enhver af de kontraherende stater skal foretage paskontrol af indrejsende ved sine nordiske ydergrænser. En kontraherende stat afgør i hvilken udstrækning paskontrol af udrejsende skal finde sted ved dens nordiske ydergrænser.

 

Enhver af de kontraherende stater skal anvende kontrolkort (indrejsekort) som hjælpemidel ved indrejsekontrol med

a. udlændinge, som er viseringspligtige i nogen af de kontraherende stater, såfremt denne kræver kontrolkort,

 

b. udlændinge, som en kontraherende stat i forbindelse med beslutning om udvisning har meddelt forbud mod at at vende tilbage til denne uden særlig tilladelse.

___

1 Ny ordlyd 1979

Artikel 3

Indrejsekortet skal beholdes af indrejsestaten. Har udlændingen fået tilstået visering til en anden nordisk stat, skal kopi af kortet sendes til denne stat.

___

1 Ny ordlyd 1979

Artikel 4

Såfremt en kontraherende stat vil ophæve eller indføre visumtvang over for en ikke-nordisk stat eller foretage andre væsentlige ændringer i sine visumoverenskomster med ikke-nordiske stater, skal den førstnævnte stat på forhånd underrette de kontraherende stater om de påtænkte foranstaltninger, såfremt ikke tvingende grunde gør det nødvendigt straks at gennemføre disse. I så fald skal de øvrige kontraherende stater underrettes snarest muligt efter foranstaltningernes gennemførelse.

 

Det i stk. 1 anførte finder også anvendelse på indførelse af andre almindelige bestemmelser om udlændinges ind- og udrejse samt ophold i den pågældende stat.

Artikel 5

Enhver kontraherende stat skal kræve, at en viseringsfri udlænding, som ønsker at opholde sig i vedkommende stat ud over 3 måneder, efter at han er indrejst i en nordisk stat fra en ikke-nordisk stat, skal søge opholdstilladelse i den nordiske stat, hvor han opholder sig ved udløbet af 3 måneders-fristen.

 

Har en udlænding opnået opholdstilladelse i en nordisk stat, er tilladelsen alene gyldig for ophold i denne stat. Inden for det tidsrum, i hvilket opholdstilladelsen gælder, skal de øvrige kontraherende stater, i hvilke udlændingen er viseringsfri, tillade ham uden opholdstilladelse at opholde sig på deres område i et tidsrum af 3 måneder. Dette gælder ikke, såfremt udlændingen har til hensigt at opholde sig i staten ud over dette tidsrum eller vil søge eller modtage arbejde eller drive selvstændig næring der, og der efter den pågældende stats lovgivning dertil kræves, at opholdstilladelse søges på et tidligere tidspunkt end ved 3 måneders-fristens udløb.

 

Ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 skal det tidsrum, i hvilket der ikke kræves opholdstilladelse, regnes fra og med indrejsedagen, dog at der, såfremt udlændingen før sin sidste indrejse tidligere har opholdt sig i en nordisk stat, fra det tidsrum, i hvilket opholdstilladelse ikke kræves, skal trækkes det tidsrum, i hvilket udlændingen har opholdt sig i en nordisk stat inden for de sidste 6 måneder før hans sidste indrejse.

 

Ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 2 skal det tidsrum i hvilket der ikke kræves opholdstilladelse, regnes fra og med indrejsedagen i den pågældende stat, dog at der, såfremt udlændingen før sin sidste indrejse tidligere har opholdt sig i denne stat, fra det tidsrum, i hvilket der ikke kræves opholdstilladelse, skal trækkes det tidsrum, i hvilket udlændingen har opholdt sig i den samme stat, inden for de sidste 6 måneder før hans sidste indrejse.

Artikel 6

De kontraherende stater bør ved deres nordiske ydergrænser afvise enhver udlænding,

a. som ikke er i besiddelse af gyldigt pas eller anden rejselegitimation, der af vedkommende myndigheder i de kontraherende stater kan godkendes at gælde som pas,

 

b. som savner fornøden indrejse- eller arbejdstilladelse i indrejsestaten eller i den eller de øvrige nordiske stater, som udlændingen har til hensigt at besøge,

 

c. som må antages at savne de nødvendige midler til sit ophold i den eller de kontraherende stater, hvori han agter at opholde sig, samt til sin hjemrejse,

 

d. som må antages ikke at ville ernære sig på hæderlig måde,

 

e. som tidligere er blevet idømt frihedsstraf og kan antages at ville begå en strafbar handling i en nordisk stat, eller som på grund af sin tidligere virksomhed eller iøvrigt med grund kan befrygtes at ville forøve sabotage, spionage eller ulovlig efterretningsvirksomhed i nogen af de kontraherende stater,

 

f. som er opført i nogen af de kontraherende staters fortegnelse over udviste udlændinge.

 

I øvrigt kan enhver udlænding afvises, når der af andre grunde ikke bør meddeles ham tilladelse til at indrejse i en eller flere af de kontraherende stater.

 

Bestemmelserne i litra b.-f. finder ikke anvendelse på en udlænding, som agter at rejse til en kontraherende stat, hvortil han har indrejsetilladelse, eller i hvilken han har opholdstilladelse, som giver ham adgang til at indrejse.

Artikel 7

Bestemmelserne i artiklerne 2 og 6 finder ikke anvendelse på udlændinge, der ankommer fra en ikke-nordisk stat som medlem af besætningen på et skib. Dog skal en udlænding, der er ankommet fra en ikke-nordisk stat som medlem af besætningen på et skib og afmønstres i en nordisk stat, indrejsebehandles i overensstemmelse med artiklerne 2 og 6.

 

Enhver af de kontraherende stater har ret til at bestemme, at et medlem af en skibsbesætning uden særlig tilladelse må opholde sig i land under skibets sædvanlige ophold i en havn.

 

De i denne artikel givne bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på personer tilhørende et luftfartøjs udenlandske besætning.

___

1 Ny ordlyd, stk. 1, 1979

Artikel 8

En kontraherende stat har ret til ved sin grænse til en anden nordisk stat at foretage stikprøvevis kontrol. Skønnes det nødvendigt for at forhindre en omfattende ulovlig indrejsevirksomhed som følge af forskelle i de kontraherende staters viseringstvang, kan en kontraherende stat desuden også foretage paskontrol ved grænsen til en anden nordisk stat. Beslutning om en sådan kontrol må i hvert enkelt tilfælde træffes med gyldighed for højst seks måneder.

 

Såfremt en kontraherende stat foretager paskontrol efter stk. 1, skal det kunne pålægges en udlænding at forevise sit pas og give de oplysninger, som ønskes.

 

Træffer en kontraherende stat beslutning om at foretage paskontrol ved grænsen til en anden nordisk stat i overensstemmelse med stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves tilbagetagelsespligten efter artikel 10 for den anden nordiske stat for personer, der er indrejst i en sådan periode.

 

Enhver kontraherende stat kan ved grænsen til en anden kontraherende stat afvise enhver udlænding, som ikke har tilladelse til at indrejse i vedkommende stat.

__

1 Ny ordlyd i 1979.

Artikel 9

En kontraherende stat må ikke tillade en udlænding, som er udvist af en anden kontraherende stat, at indrejse uden særlig tilladelse. En sådan tilladelse kræves dog ikke, hvis en kontraherende stat vil sende en udlænding, som den har udvist, gennem en anden kontraherende stats område.

 

Har en udlænding, som er blevet udvist fra en nordisk stat, opholdstilladelse i en anden sådan stat, er denne stat pligtig til efter anmodning at modtage udlændingen.

Artikel 10

Enhver af de kontraherende stater forpligter sig til at tilbagetage en udlænding, som i overensstemmelse med artikel 6, litra a., litra b., for så vidt angår indrejsetilladelse, eller litra f. burde have været afvist af vedkommende stat ved dennes ydergrænse, og som uden tilladelse er indrejst fra denne stat til en anden nordisk stat.

 

Ligeledes forpligter enhver kontraherende stat sig til at tilbagetage en udlænding, som uden gyldigt pas og uden særlig tilladelse, hvor en sådan er nødvendig, er indrejst direkte fra vedkommende stat til en anden nordisk stat.

 

De i stk. 1 og stk. 2 givne regler finder ikke anvendelse på en udlænding, som har opholdt sig i den stat, der kræver tilbagesendelse, i mindst 6 måneder regnet fra tidspunktet for hans ulovlige indrejse i staten, eller som efter ulovlig indrejse har fået opholds- og/eller arbejdstilladelse der. Tilbagetagelsespligten er betinget af, at der fremsættes anmodning om tilbagetagelse inden 1 måned efter, at myndighederne er blevet bekendt med udlændingens tilstedeværelse i landet.

___

1 Ny ordlyd, stk. 3, i 1979

Artikel 11

(Ophæves, enligt tillægsoverenskomst 2000)

Artikel 12

Hvad der i denne overenskomst er anført om udviste udlændinge, skal også finde anvendelse på udlændinge, som efter finsk eller svensk lovgivning »førvisats« eller »førpassats« med forbud mod at vende tilbage uden særlig tilladelse.

Artikel 13

Med det formål at samordne kontrollen med udlændinge i de kontraherende stater og i øvrigt rejse og drøfte spørgsmål, som er af betydning for det fælles paskontrolområde i de nordiske stater, nedsættes der et samarbejdsudvalg (Det nordiske udlændingsudvalg). Udvalget skal bestå af en repræsentant for hver af de kontraherende stater. Repræsentanterne kan tilkalde særlige sagkyndige, såfremt det viser sig nødvendigt.

Artikel 14

Efter forhandling kan Islands regering tilslutte sig denne overenskomst. Overenskomsten kan ligeledes efter forhandling udvides til at omfatte Færøerne og Grønland.

Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige af 2. april 1973 om tillæg til overenskomsten af 12. juli 1957 mellem de samme stater om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser.

Artikel 1

I det omfang, det er nødvendigt til opfyldelse af forpligtelser, som den 1. juli 1973 påhviler en kontraherende stat i forhold til en ikke kontraherende stat, kan den kontraherende stat gøre følgende afvigelser fra paskontroloverenskomsten:

a. Uanset bestemmelsen i artikel 5, stk. 1 kan en kontraherende stat frafalde kravet om opholdstilladelse for særlige grupper af arbejdstagere.

 

b. Uanset bestemmelsen i artikel 5, stk. 3 kan en kontraherende stat ved beregningen af det tidsrum, i hvilket der ikke kræves opholdstilladelse, undlade at fratrække tiden for tidligere ophold i en kontraherende stat.

 

c. Uanset bestemmelserne i artikel 6 kan en kontraherende stat undlade at afvise en udlænding, hvis afvisning ikke kan begrundes i hensynet til offentlig orden, sikkerhed og sundhed i den kontraherende stat.

 

Har en stat efter denne undtagelsesbestemmelse undladt at afvise en udlænding, er den dog, med den begrænsning som angives i artikel 10, stk. 3 pligtig at tilbagetage udlændingen, hvis denne er indrejst i en anden kontraherende stat. Det samme gælder, hvis en kontraherende stat i øvrigt til opfyldelse af sine forpligtelser over for en ikke kontraherende stat ikke har afvist en udlænding, som derefter er indrejst i anden kontraherende stat uden at være i besiddelse af foreskrevet arbejdstilladelse der.

 

d. Uanset bestemmelsen i artikel 9, stk. 1 kan en kontraherende stat tillade en udlænding, som er udvist af en anden kontraherende stat, at indrejse uden særlig tilladelse, hvis afvisning kan undlades efter bestemmelsen i litra c..

Artikel 2

Er der inden for rammerne af en kontraherende stats samarbejde med ikke kontraherende stat fremsat forslag til bestemmelser, som er uforenelige med paskontroloverenskomsten sammenholdt med denne overenskomst, skal der, efter at de øvrige kontraherende stater efter artikel 4, stk. 2 i paskontroloverenskomsten er underrettet om forslaget, på begæring af en kontraherende stat finde forhandlinger sted mellem de kontraherende stater. Forhandlingerne skal finde sted, inden beslutning træffes vedrørende forslaget, medmindre tvingende grunde gør det nødvendigt straks at træffe sådan beslutning. I sidstnævnte tilfælde skal forhandlingerne finde snarest muligt, efter at beslutningen er truffet.

 

Ved forhandlingerne skal de kontraherende stater søge at klargøre virkningerne af de nye bestemmelser for det nordiske paskontrolsamarbejde samt overveje hvilke ændringer i paskontroloverenskomsten eller i denne overenskomst, der kan blive nødvendige.

Overenskomst af 18. september 2000 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om tillæg til den nordiske paskontroloverenskomst af 12. juli 1957, som ændret ved overenskomst af 27. juli 1979, og med tillægsoverenskomst af 2. april 1973.

Artikel 1

Til paskontroloverenskomsten skal yderligere følgende definitioner være gældende:

Definitioner:

En Schengen-stat:  en stat, der i henhold til Protokol om Integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union skal gennemføre et nærmere samarbejde inden for Den Europæiske Union eller som er tilsluttende part til aftalen om Schengen-samarbejde, som undertegnedes den 18. maj 1999 med Den Europæiske Union, og som er deltager i det praktiske samarbejde inden for Schengen.

 

En ikke nordisk Schengen-stat: en anden Schengen-stat end Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

 

Schengen-informationssystemet (SIS): det fælles informationssystem, som er etableret i henhold til konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985.

 

En udlænding: en person, som ikke er statsborger i en af De Europæiske Fællesskabers medlemsstater eller i Island eller i Norge.

Artikel 2

I det omfang, det er nødvendigt til opfyldelse af forpligtelser, som påhviler de kontraherende stater i henhold til Schengen-konventionen, gælder følgende afvigelser fra paskontroloverenskomsten:

a. Bestemmelserne i paskontroloverenskomsten vedrørende paskontrol finder ikke anvendelse, hvis en nordisk ydergrænse er en grænse til en ikke nordisk Schengen-stat.

 

b. Uanset bestemmelserne i artikel 2, stk. 2 (stk. 3 i den norske tekst), og artikel 3 kan en kontraherende stat undlade at anvende indrejsekort.

 

c. Uanset bestemmelserne i artikel 5 kan en kontraherende stat tillade en udlænding, som har opholdstilladelse i eller visum til en anden kontraherende stat eller en ikke nordisk Schengen-stat, at indrejse på den kontraherende stats område uden særlig tilladelse med henblik på gennemrejse til det udstedende land.

 

d. Uanset bestemmelserne i artikel 5 kan en kontraherende stat ved beregningen af det tidsrum, i hvilket der ikke kræves opholdstilladelse, regne det som et ophold, hvor hverken varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold må overstige tre måneder i løbet af en 6-måneders periode regnet fra den første indrejsedato i en kontraherende stat eller i en ikke nordisk Schengen-stat.

 

e. Uanset bestemmelsen i artikel 5, stk. 2, kan en udlænding, som har opholdstilladelse i en kontraherende stat eller i en ikke nordisk Schengen-stat, inden for tidsrummet af denne opholdstilladelse tillades ophold på de øvrige kontraherende staters område i indtil 3 måneder.

 

f. Uanset bestemmelsen i artikel 6, stk. 1, litra f, kan en kontraherende stat alene afvise en udlænding, der er opført i en anden kontraherende stats fortegnelse over udviste udlændinge, såfremt udlændingen samtidig er indberettet som uønsket i Schengen-informationssystemet.

 

g. Uanset bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, skal der ikke ske afvisning efter artikel 6, stk. 1, litra a.

 

h. Uanset bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, kan en kontraherende stat dog afvise en udlænding, såfremt udlændingen står opført på den kontraherende stats fortegnelse over udviste udlændinge.

 

i. Uanset bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, kan en kontraherende stat alene i et begrænset tidsrum foretage paskontrol ved en indre nordisk grænse, når hensyn til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed kræver det, som det fremgår af Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2.

 

j. Uanset bestemmelsen i artikel 9, stk. 1, kan en kontraherende stat alene nægte en udlænding, som er udvist af en anden kontraherende stat, at indrejse uden særlig tilladelse, såfremt udlændingen er indberettet som uønsket i Schengen-informationssystemet.

 

k. Artikel 11 ophæves.

 

l. Paskontroloverenskomstens bestemmelser fortolkes i overensstemmelse med relevante regler udstedt i medfør af Schengen-konventionen og en videreudvikling heraf.

Artikel 3

Er der inden for rammerne af de kontraherende staters deltagelse i Schengen-samarbejdet fremsat forslag til bestemmelser, som er uforenelige med paskontroloverenskomsten, skal der på begæring af én kontraherende stat finde forhandlinger sted mellem de kontraherende stater. Forhandlinger skal finde sted, inden beslutning træffes vedrørende forslaget, medmindre tvingende grunde gør det nødvendigt straks at træffe sådan beslutning. I sidstnævnte tilfælde skal forhandlingerne finde sted snarest muligt, efter at beslutningen er truffet.

 

Ved forhandlingerne skal de kontraherende stater søge at klargøre virkningerne af de nye bestemmelser for det nordiske paskontrolsamarbejde samt overveje, hvilke ændringer i paskontroloverenskomsten der kan blive nødvendige.

Slutbestemmelser til overenskomsten den 12. juli 1957

Artikel 15

Overenskomsten skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne deponeres i København.

 

Overenskomsten træder i kraft, såsnart samtlige ratifikationsinstrumenter er deponeret, dog tidligst 1. januar 1958.

 

Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten med en frist på 6 måneder.

 

Enhver af de kontraherende stater kan med øjeblikkelig virkning sætte overenskomsten ud af kraft i forhold til en eller flere af de øvrige stater i tilfælde af krig eller krigsfare, eller såfremt andre særlige internationale eller nationale forhold gør dette nødvendigt. De andre staters regeringer skal i så fald øjeblikkelig underrettes om de trufne foranstaltninger.

 

Til bekræftelse heraf har de respektive staters befuldmægtigede undertegnet foranstående overenskomst og forsynet denne med deres segl.

 

Udfærdiget i København den 12. juli 1957 i et eksemplar på dansk, finsk, norsk og svensk af hvilket det danske udenrigsministerium skal overlade bekræftende afskrifter til de øvrige kontraherende staters regeringer.

Slutbestemmelser til overenskomsten den 2. april 1973

Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres i København.

 

Overenskomsten træder i kraft den 1. juli 1973. Den forbliver i kraft for en kontraherende stat, så længe paskontroloverenskomsten er i kraft for den pågældende stat.

 

Overenskomsten skal deponeres i det danske udenrigsministerium, og bekræftede afskrifter af den skal tilstilles de øvrige kontraherende staters regeringer.

 

Til bekræftelse heraf har de kontraherende staters befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

 

Udfærdiget i København den 2. april 1973 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk.

Slutbestemmelser til overenskomsten den 27. juli 1979

Denne ændringsoverenskomst træder i kraft 30 dage fra datoen for undertegnelsen.

 

Til bekræftelse heraf har de kontraherende staters befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

 

Udfærdiget i København, den 27. juli 1979 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, af hvilket det danske udenrigsministerium skal overlade bekræftede kopier til de øvrige kontraherende staters regeringer.

Slutbestemmelser til overenskomsten den 18. september 2000

Artikel 4

Denne overenskomst træder i kraft 30 dage efter den dag, da samtlige kontraherende stater har givet det danske udenrigsministerium meddelelse om deres godkendelse af overenskomsten. Overenskomsten kan dog tidligst træde i kraft fra den dato, Rådet i Den Europæiske Union har truffet afgørelse om den praktiske iværksættelse af Schengen-samarbejdet i de nordiske lande.

 

Det danske udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse.

Artikel 5

Overenskomsten forbliver i kraft for en kontraherende stat, så længe paskontroloverenskomsten er i kraft for den pågældende stat.

Artikel 6

Overenskomsten skal deponeres i det danske udenrigsministerium, og bekræftede afskrifter af den skal tilstilles de øvrige kontraherende staters regeringer.

 

Til bekræftelse heraf har de kontraherende staters befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

 

Udfærdiget i København den 18. september 2000 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster alle har samme gyldighed.