Nordisk Råds miljøpris sætter i år fokus på bæredygtigt byggeri

Nordisk Råds miljøpris fremhæver i år bæredygtigt byggeri med særligt fokus på adaptiv arkitektur og regenerativt byggeri. Man kan nominere bygninger og infrastruktur samt personer eller organisationer. 

I en tid, hvor klodens befolkning vokser konstant, bliver der bygget nye boliger og andre bygninger, der lægger beslag på flere og flere landområder og naturlige ressourcer. Det bebyggede miljø står allerede i dag for 40 procent af den globale CO2-udledning. Det er ikke en holdbar udvikling. For at kunne håndtere klimaforandringerne og forhindre tabet af biologisk mangfoldighed og samtidig sikre, at kommende generationer har adgang til de grundlæggende forudsætninger for deres overlevelse i form af rent vand, mad og energi, er vi nødt til at ændre vores måde at bygge, bo og leve på. 

I de seneste år har bæredygtighed inden for samfundsplanlægning, arkitektur og byggeri gjort det muligt at forebygge overudnyttelse af naturens ressourcer og ødelæggelse af miljøet takket være en bred vifte af bæredygtighedsmetoder. Inden for byggebranchen er ambitionen dog sjældent højere end at gøre bygninger mindre dårlige. I betragtning af at planetens grænser overskrides på flere forskellige områder, er denne målsætning utilstrækkelig. 

Hvis vi skal nå klima- og miljømålene i Agenda 2030 og samtidig fremme social og miljømæssig bæredygtighed, er det ikke nok bare at bygge nyt og miljøvenligt. Det er ikke tilstrækkeligt at opretholde status quo for miljøet – vi er nødt til at reducere udledningen, genbruge mere og bidrage med vedvarende ressourcer. Det kræver en forandring af vores grundlæggende indstilling, så regler og forretningsmodeller kan understøtte omstillingen. Adaptiv arkitektur og regenerativt byggeri bør fremmes. 

Inden for adaptiv arkitektur tilpasser man brugen af eksisterende bygninger til nye behov i stedet for at rive dem ned. 

Regenerative bygninger udformes på en sådan måde, at de mindsker den negative indvirkning på økosystemet og fører til en nettopositiv miljøpåvirkning. Det betyder også, at man designer strukturer, som ikke udelukkende gør brug af begrænsede ressourcer, men som også kan genbruges. Man tænker cirkulære værdikæder ind i projektet lige fra starten. Bygninger behandles som en del af et større system, hvor der produceres ressourcer såsom rent vand, energi og fødevarer.