Syv nordiske grænsehindringer fjernet i 2016

Omkring 65.000 nordiske medborgere bor i ét nordisk land og arbejder i et andet. Tilsammen bidrager de nordiske grænsependlere med 5,3 milliarder euro til den nordiske økonomi, samtidig med at landene sparer millioner på arbejdsløshedsydelser.

 75 procent af pendlingen går fra Sverige til et andet nordisk land, og omkring 60 procent af alle nordiske grænsependlere har en norsk arbejdsgiver. 

Men selvom de nordiske lande har arbejdet på at integrere deres arbejdsmarkeder siden 1950’erne, findes der stadigvæk hindringer, og der kommer hele tiden nye til.

Grænsehindringsrådet arbejder på opdrag af de nordiske regeringer med at bekæmpe de grænsehindringer, der bremser væksten i Norden. Rådet prioriterer de vigtigste grænsehindringer og forsøger at lægge pres på det relevante ministerium for at nå frem til en løsning.

– Grænsehindringsrådets arbejde handler ikke om storpolitik, men om på pragmatisk vis at fremme en stor vision: At gøre Norden til verdens mest integrerede region, siger Risto EJ Penttilä, som i 2016 var formand for Grænsehindringsrådet.

Her er de hindringer, som Grænsehindringsrådet har været med til at fjerne i 2016:

• Virksomheder, der vil importere arbejdsmaskiner til Norge, slipper for at deponere moms i Norge.
• Svensk førerbevis til snescooter godtages nu i Norge.
• Personer, som har arbejdet og modtaget ’arbeidsavklaringspeng’ (godtgørelse ved nedsat arbejdsevne) i Norge, kan få ret til A-kasse i Sverige.
• Islandske unge kan nu rejse til EU-lande og bevare retten til arbejdsløshedsydelse eller sociale ydelser.
• Finner, som i en periode har arbejdet i udlandet, kan få ret til voksenuddannelsesstøtte i Finland.
• Arbejdet med at sikre, at grønlandske uddannelser skal anerkendes i hele Norden, er påbegyndt.
• De nordiske statistikmyndigheder har indledt et samarbejde for at udvide den grænseoverskridende statistik, hvilket vil gøre det nemmere at identificere og vurdere grænsehindringer. Der er afsat penge fra Nordisk Ministerråds budget til at føre statistik over, hvordan mennesker bevæger sig for at arbejde eller studere i Norden.

I 2016 afskrev Grænsehindringsrådet også fem grænsehindringer, som regeringerne ikke mener, man kan løse. Disse streges fra rådets liste og gør dermed plads til andre hindringer, som Grænsehindringsrådet kan arbejde med i stedet.

– Udfordringen i grænsehindringsarbejdet er ofte de sociale rettigheder og skatteanliggender, altså at arbejdstagere, studerende og pensionister skal kunne flytte mellem landene uden at miste deres rettigheder. Vi er også nødt til at gøre det nemmere for de unge ved at indføre en gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser i Norden. Det bliver mit fokus i 2017, siger Svein Ludvigsen, som leder Grænsehindringsrådet i år. 

I Grænsehindringsrådets årsrapport for 2016 kan man læse mere om den aktuelle status for alle de 29 grænsehindringer, som rådet har arbejdet med i løbet af året.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Grænsehindringsrådets arbejde, kan du kontakte:

Claes Håkansson, Grænsehindringsrådets sekretariat: + 45 29 69 29 20

Svein Ludvigsen, formand for Grænsehindringsrådet 2017: fisksl@frisurf.no