Arbejdsmarkedet i Norden har brug for enklere skatteregler

For fire år siden blev de nordiske statsministre enige om en vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region inden 2030. En afgørende faktor for opfyldelsen af dette mål er at skabe et smidigt nordisk arbejdsmarked med så få bureaukratiske hindringer som muligt for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Men så skal den nordiske skatteaftale forenkles, lyder det i en ny analyse, som Grænsehindringsrådet har bestilt hos konsulentvirksomhederne KPMG og Resonans Nordic.

Analysen peger på fire problematiske områder, som i dag hæmmer det nordiske arbejdsmarked. Det drejer sig om regler for hjemmearbejde, arbejdsgiverens registreringspligt i mere end ét land samt beskatning af lønindkomst og pension ved arbejde i et andet nordisk land.

Men der er løsninger på problemerne. Analysen giver følgende konkrete forslag:

• De nordiske lande bør have fælles regler for, hvornår arbejde i bopælslandet, herunder arbejde fra et hjemmekontor, skal vurderes som et såkaldt fast driftssted.
• Forskudsskat bør i fremtiden kun angives og oppebæres i arbejdsgiverens land, så arbejdsgiveren ikke længere behøver at administrere flere landes lovgivning for den samme lønindtægt.
• Lønindtægter bør beskattes i ansættelseslandet, og eksempelvis skal hjemmearbejde i bopælslandet ligestilles med arbejde i det land, hvor arbejdsgiveren hører hjemme. Det forudsætter, at forslaget i det første punkt realiseres.
• Pensionsafgifter for pensioner, som er oprettet i et andet nordisk land, bør anerkendes gensidigt som fradragsberettigede, og det løbende afkast bør kun beskattes i henhold til lovgivningen i det land, hvor pensionsplanen er oprettet.

De nordiske lande har i dag flere aftaler, som regulerer grænse- og distancearbejde. Det er fælles for aftalerne, at de bygger på landenes behov for at beskytte skattebasen. Det fremmer ikke Norden som et integreret arbejdsmarked. Borgere og virksomheder skal i højere grad stå i centrum i lovgivningen, hvis Norden skal nå målet om øget mobilitet.

I dag medfører bureaukratiet i værste fald, at arbejdsgivere tøver med at ansætte, og at arbejdstagerne tøver med at tage et job i et andet nordisk land. Forskellige skatteregler og administrative regler i de forskellige lande er således en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Et velfungerende arbejdsmarked på tværs af grænserne er lønsomt. For eksempel viser beregninger for Øresundsregionen, at et helt integreret arbejdsmarked kan give en årlig samfundsøkonomisk gevinst på op til 2,9 milliarder danske kroner til Sverige og Danmark tilsammen.

– Vores lande har meget at vinde ved et smidigt, fælles arbejdsmarked. Det kan løse problemer med mangel på kompetencer i et land og med arbejdsløshed i et andet. Et velfungerende arbejdsmarked er med andre ord en stærk katalysator for økonomierne i vores lande, siger Siv Friðleifsdóttir, som er formand for Grænsehindringsrådet i 2023.

Det var især pandemien, der afslørede manglerne i det nuværende system, da en stor del af grænsependlerne arbejdede hjemme. Risikoen for at blive beskattet i to lande med forskellige skatteniveauer og mere bureaukrati, både for den enkelte og for myndighederne, blev en realitet.

– Nu hvor stadig flere virksomheder åbner op for mere hjemmearbejde, er den nuværende nordiske skatteaftale ikke fulgt med udviklingen. Jeg håber, at denne analyse vil åbne for en dialog, hvor det endelige resultat bliver mere forenkling og mindre bureaukrati. Mobiliteten bør være i fokus, hvilket også understøtter arbejdet med at nå målene i Vision 2030, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær, Karen Ellemann.

Rapporten findes i øjeblikket kun på dansk, men den oversættes i løbet af efteråret 2023 til svensk, norsk, finsk, islandsk og engelsk. 

Grænsehindringsrådet er et politisk nedsat og uafhængigt organ, som på opdrag af de nordiske regeringer skal fremme den frie bevægelighed i Norden for både privatpersoner og virksomheder.