247. Jenis av Rana (Inlägg)

Ærede gæster, politikere, embedsfolk og medhjælpere i Nordisk Råd, tak, fordi I giver mig mulighed for som rådsformand i Vestnordisk Råd at deltage i Nordisk Råds session 2023. Jeg føler mig beæret over at kunne bringe en varm hilsen på vegne af parlamentarikere i disse tre lande i det kolde nord, parlamentarikere fra verdens største ø, Grønland, sagaernes og vulkanernes storslåede land, Island, og mit eget smukke moderland, Færøerne. Det er tre lande, som ikke kun kender til Arktis fra medieomtale, men hvis eksistens gennem århundreder har været og stadig væk er betinget af den rigdom, som dette spisekammer år efter år efter år bringer til os.

Historien bekræfter, at det var en fremsynet beslutning, som disse tre landes politikere tog tilbage i 1985, da de fandt sammen i fællesskabet, som i dag kaldes Vestnordisk Råd. Som aldrig før bliver vi i dag mindet om nødvendigheden af fællesskab og dialog og om værdien i at arbejde og stå sammen. Det gør vi som små nationer i Nordatlanten; vi finder sammen for at knytte bånd, for at tale om fælles udfordringer, for at finde fælles løsninger og ikke mindst i disse dage for at være på vagt og værne om de værdier, som vi er så dybt afhængige af.

Bevarelse af disse grundlæggende værdier kommer ikke af sig selv. Arktis og Nordatlantens rigdom er selve livsgrundlaget for de folk, som Skaberen har givet den forret at kunne bo i disse vidunderlige vestnordiske lande. Måtte vi alle i fællesskab - Nordisk Råd, Vestnordisk Råd og alle nationer, som har valgt demokratiet som deres politiske fundament - stå vagt om disse følsomme og rige naturområder, som ikke blot er truet af miljøændringer, men desværre også af menneskers følelseskolde magtbegær. Måtte vi formå at værne om dem, bevare dem og at videregive dem til vores efterkommere i en lige så storslået udgave, som de var i, da vi modtog dem fra vores forfædre.

Til sidst må jeg indrømme, at det var med stor sorg, at jeg hørte formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, udtrykke landets skuffelse over den ulige behandling, de oplever i det nordiske fællesskab. Det andet af de mindste vestnordiske lande, Færøerne, genkender frustrationen, især fra deres resultatløse forsøg på at opnå ligeværdigt medlemskab af Rådet. Tiden er kommet til at værdsætte disse to lande, ikke bare snakke. Tiden er kommet til at turde og ville åbne dørene på vid gab. Tusind tak, alle sammen.